49 / 136
46
STUDENT
at Litteraturkritikken skulde være objektiv, og han ønskede
Tolerance i Politik som i Religion. Følgende Linjer, citeret
af omtalte Forord, var saa at sige hans Program. Han har
skrevet, at Litteratur og Politik bør adskilles, og føjer saa til:
„Naar man nu engang er ude afstand til at beundre og af
sky paa Tælling og føler sig nødt til at kalde det Gode godt
selv hos en Modstander og det Slette slet selv hos en Ven,
saa seer jeg imidlertid ikke at der er nogen anden Linie at
følge. Og heldigvis er der dog nu *) Tegn til at det vil dages,
Tegn til at vore Digtere og Politikere begynde at blive trætte
af at gaa i Spænd sammen, en gryende Mulighed for at den
ørkesløse Polemik kunde blive afløst af en saglig Forhand
ling.“
Saglig Forhandling, det var netop det, Jacobsen satte mest
Pris paa af alt. Da han senere ud gav den Bog, der var hans
Opgør med Samtiden, som „Forskrevet“ var Drachmanns,
indeholdt den ingen fanatisk Forkyndelse af de nye Ideer.
„Niels Lyhne“ er en saglig Forhandling af Spørgsmaalet:
Atheisme eller Kristendom. Som Jacobsen i sine Bøger var
tolerant, var han det i Livet; muligvis er det paa dette Punkt,
Vodskovs Indvirkning paa Jacobsens Udvikling har haft
størst Betydning.
Paa denne Tid kom J. P. Jacobsen meget i Studenterfor
eningen, næsten hver Aften kunde man træffe ham i Kon
versationsstuen, siddende sammen med en Del andre om
kring et rundt Bord. Her diskuteredes ivrigt, men Jacobsen
tav for det meste stille; derfor virkede det saa meget mere,
naar han en enkelt Gang tørt, men lunt udslyngede en vittig
Bemærkning, som den Gang han under en politisk Disput
pludselig afbrød den talende ved at sige: „De er nu ogsaa
saa konservativ, at De stadig gaar rundt og sørger over Ne
gerslaveriets Ophævelse.“ Han blev aldrig nogen aktiv Del*)
1884
.