44 / 136
FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN
41
unge J. P. Jacobsen. Drømmer, som han var, digtede han
sig ind i en Forelskelse i den unge vordende Kunstnerinde;
sit hemmelige Sværmeri dyrkede han ved hele Dage igen
nem at opholde sig ude paa Nørrebro i en lille Restaura
tionshave, som ejedes af den Elskedes Fader. Han opnaaede
dog ikke at faa den unge Pige i Tale før adskillige Aar se
nere, da den ungdommelige Forelskelse forlængst var et
overstaaet Stadium, og hun har næppe nogen Sinde anet, at
hendes unge, straalende Kunst har inspireret en af vore
største Digtere til nogle af hans smukkeste Ungdomsdigte.
„Straaler, mine Drømmesale!“ med Indledningsstrofen:
„Straaler, mine Drømmesale,
skønt i tusind Kerters Glans,
klinger højt af Sang og Tale
Strængespil og munter Dans,“
og saa selve Digtet: „Tovelil, kom lad os vandre“, er et ar
Drømmebillederne, drømt om hende og til hende; „Drøm
meidealet“ er et andet og „Ønskerne“ et tredie Billede, i
dette fine Digt bliver den tilbedte til
„Signelil, der bor i den mørkladne Borg
med Volde og Gravene brede,
med Broen optrukken og Porte tilstængt.1
Men som man selv af den dejligste Drøm vaagner op til
den graa Virkelighed, vaagnede ogsaa den unge Digter en
gang og fik sig samlet sammen til i de sidste Par Maaneder
før Eksamen at faa læst lidt. Drømmen glemte han dog ik
ke, da Balletdanserinden senere var blevet en berømt Skue
spillerinde, har han sikkert været meget modtagelig for net
op hendes Kunst.
Den 13. December 1870 havde det kongelige Teater en
interessant Debut; Ballettens Primadonna spillede for før