37 / 136
34
FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN
Han kund drik Mjælk i Balliewis
som nowne
Tyerkall.
Aa aalting aad han som en Gris,
aa hvad de no ku fail.
Men hværjæn, der er gjæv aa raar,
den goer jo Guj i Wold.
Aa derfor blow mi fied Baarn
da i en Kowring kwold.
Men man kunde paa disse Onsdagsaftener blive inspireret
ti! Digte af en anden Natur.
„En Aften havde jeg ude hos M .................s ,“ skriver J. P.
Jacobsen i en Art Dagbogsoptegnelse, „hørt en Historie om
en Mand, der efter at have hørt et Musikstykke om Elver
piger var gaaet hjem gennem en Skov og her pludselig
havde hørt alle de vilde Toner klinge igen og set Skov
pigernes Dans og Dagen derpaa var bleven fundet besvimet
ude i Skoven--------------
En anden Aften, i Foraaret 1866, henimod 2, gik jeg
igennem Lykkesholms Alle til Harsdorfsvej, hvor jeg boede
(Nr. 5).
Der duftede stærkt af Lønblomster (Acer) og nys ud-
sprungne Balsampopler, hvilket i Forbindelse med Maanens
underlige Belysning vakte en vis bakkantisk Stemning hos
mig, i hvilken Fortællingen om Skovdansen gik op for mig:
„i Aand og Sandhed“ . Det skulde blive en Romance.“
Romancen vilde ikke lykkes for ham, fortæller han vi
dere ; det blev i Stedet for til den Række Digte, han kaldte
„Hervert Sperring“ . „Saa blev da den Form, i hvilken Digt
ningen foreligger, valgt. Hele mit eget Drømmeliv skulde
lægges deri i alle dets Nuancer, med al dets Fryd og
Smerte.“
I disse Aar dyrkede Jakobsen med stor Iver sine to Hoved-