32 / 136
FØRSTE UNGDOM I KØBENHAVN
29
Fandt Jens Peter Jacobsen i København foreløbig kun een
Ven, havde han til Gengæld vundet sig mange Venner i
Thisted, og ikke saa ganske faa Breve veksledes i denne
Periode mellem ham og dem. Han korresponderede ivrigt
med sin gamle Skolekammerat Nikolaj Nielsen, som boede
i Refs i Nærheden af Thisted. De to Drenge studerede Bo
tanik med en Iver, som man næppe finder hos mange jævn
aldrende. Botanikken var deres Lidenskab, alle deres Breve
til hinanden handler om Blomster, alenlange Beskrivelser af
nye Planter, de har fundet, rene videnskabelige Afhand
linger, grundige, som var de skrevne af gamle lærde Pro
fessorer. De to sekstenaarige Drenge lægger Planer om at
skrive en „Thylands Flora“ og tager for Alvor fat paa Ar
bejdet. Men er disse Breve ofte saa lærde, at man helst skal
være Professor i Botanik for ret at kunne forstaa dem, er
der dog een Side ved dem, alle forstaar, den store, varme
Begejstring, der strømmer Læseren i Møde fra hvert Brev.
Overskrifterne er: „Kære Ven og Broder i Flora“, eller:
„Til amicus naturæ J. P. Jacobsen“. Et Brudstykke af et
Brev, dateret 1. April 1864, sendt fra Nielsen til Jacobsen,
er saa karakteristisk, at det vil være paa sin Plads at citere
det her.
„Det var et mærkeligt Brev, dit sidste. Er det sandt, er
det mageløst, er det derimod blot et Eventyr
ja saa er
du en mageløs Eventyrdigter; men da dit Digterfag jo er
„nye og sørgelige Viser“, kan jeg ikke tro det, jeg maa tro
paa din Sammenkomst med Professor Joh. Lange
vor
Halvgud, ja jeg maa udbryde med dig: O, I Guder! set
ham, talt med ham, faaet Adgang til Botanisk Have og
Bibliotheket (benyt det sidste godt), gøre Ekskursioner
med ham, nej det er mageløst“ ------------------