96 / 136
KAM PEN FOR L IV E T
91
plads, hvor han og Møllers i Selskab med Michael og Vil
helm Wiehes mindre berømte Broder, Skuespilleren Johan
Wiehe, tilbragte det meste af Dagen. Spillede man ikke Kro
ket, gik man Tur, ikke for langt, hvis Jacobsen skulde be
stemme det, helst ikke længere end til nogle Skrænter, der
laa lige i Nærheden af Huset, „Kamelendal“ døbte Jacobsen
Stedet; her var en Bænk, hvorfra man havde Udsigt over
Øresund, Jacobsen elskede at opholde sig der. Stor Fornøj
else havde han og Vilhelm Møller af at sidde i Lysthuset ved
Humlebækken om Aftenen og faa sig en Toddy sammen
med Sadelmager Warner, som ejede Huset. Warner var en
pudsig gammel Fyr, som Jacobsen havde sin Morskab med.
Han og Warner havde altid noget sammen, undertiden hav
de de meget travlt om Dagen med at lave Fyrværkerisager,
hvilket Jacobsen var dreven i fra Drengeaarene, om Aftenen
fyrede de saa det hele af i Haven til de andres Forbavselse.
En anden Aftenfornøjelse, ogsaa et af Jacobsens Paafund,
var at ro ud paa Sundet i Maaneskin, og han vilde da altid
ro lige i Maanestriben. Men kom der Fremmede paa Aften
besøg, Johan Wiehe og Frue, den deklamerende Farmaceut
eller en sjelden Gang Carl Price, blev man hjemme i Ha
ven; saa læste Jacobsen højt af sit Manuskript, især holdt
han af at læse den første halve Snes Sider af „Marie Grub
be“ . Dvælende, ligesom kærtegnende læste han Lysthus
scenen, hvor den fjortenaarige Marie sidder med Blomster
ne paa Bordet foran sig og pludselig stryger Ærmerne op
og lægger „de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige
Kølighed“ .
En lille Forstyrrelse i Ferieglæderne indtraf, da Jacobsen
en Dag, der var planlagt en Tur til et Sommermarked i Hel
singborg, fik en lettere Blodspytning; hans Ildebefindende