102 / 136
KAMPEN FOR L IV E T
97
En enkelt nedsættende Røst hørtes dog ogsaa, blandt
andet er en Anmelder i „Goteborgs Handels Tidning“ saare
forarget: „Det ar just det som gor dette profstycke på den
materialistiska skolans romantik med disse talangfullt ut-
forda, men i grund och botten for et rent sinne motbjudande
utsvåfninger på det sensualistiska dromeriets område til en
bok, som står ånnu lagre i sedligt an i estetisk hånseende.“
Under alt dette sad Jacobsen indesneet i Thisted og læng
tes efter Aviser med Anmeldelser; den 20. December skri
ver han til Vilhelm Møller : „Ikke en Avis, ikke et Brev eller
en Pakke er kommen til Byen i Dag eller vil kunne komme
de 3 første Dage, ligesaa lidt som dette Brev vil kunne af
sendes. Og saa at vide, at der i Dagbladet og Telegrafen
staar en Anmeldelse om Ens første Bog; — har jeg ikke
Grund til at smile haanligt, naar salig Tantalus kommer mig
i Tanker.“ x
Først Juleaften fik den arme Forfatter sin Post, samtidig
modtog han et Telegram, der meldte, at Bogen var udsolgt;
han var højst overrasket. „Jeg sidder i en stille Forbavselse
som en Mand, der ganske uventet finder sig selv gaaende til
Vejrs i en Luftballon,“ skrev han den 25. December.
„Marie Grubbe“ bragte atter J. P. Jacobsen i Forbindelse
med hans Barndomsveninde. Da han i Begyndelsen af Halv
fjerdserne havde faaet nye Venner, der ikke kunde harmo
nere med hans Barndomskammerater, og han trak sig til
bage fra disse sidste, kom han ogsaa mere og mere sjældent
hos den Familie, i hvis Hjem han tidligere var gaaet ud og
ind som i sit eget; men nu havde han sendt sin Roman til
Anna. I Februar 77 skriver hun et Brev til ham og takker
for Bogen, Brevet er stærkt religiøst, hun bebrejder ham, at
han lader Marie Grubbe unddrage sig Gud. „Hvorfor und-
drager hun sig Gud, hun savner ham; thi hun spørger?
7
Anna Linck: J. P. Jacobsen