103 / 136
98
KAM PEN FOR L IV E T
Det er et vemodigt Brev, som lader ane, at de to Venner er
kommet langt fra hinanden; det slutter med et Lev vel, og
det blev da ogsaa det sidste Brev, Jacobsen modtog fra hen
des Haand. Hun havde fra Barn været svagelig, havde haft
Hang til religiøse Grublerier, var ofte meget tungsindig og
blev tilsidst sygelig melankolsk. I September 78 skrev hen
des Moder til Jacobsen for i Datterens Navn at takke for et
Brev, han havde sendt hende, i Moderens Brev hedder det:
„Du er ikke stærk, saa vil du forstaa, hvor tungt det er, at
Anna er blevet saadan en Stakkel, hun kan intet foretage
sig, ikke læse, ikke skrive, ikke sy, hendes meste Gang er
fra Sofaen til Sengen.“ Nogle faa Maaneder efter brød
den Sindssyge, som længe havde luret paa hende, ud, og
hun blev indlagt paa en Sindssygeanstalt. Dette gjorde et
dybt Indtryk paa Jacobsen. Han bebrejdede i et (anonymt)
Brev Moderen, at hun havde fjernet Datteren fra Hjem
met, og vilde efter den Tid ikke komme i hendes Hus
mere.
I Slutningen af 1874 var Jacobsen begyndt paa en moder
ne Fortælling. Den Gang havde han kun skrevet en 3—4
Sider, en Beskrivelse af Barndomsveninden, en fin forstaa-
ende Opfattelse af hendes tunge, drømmende Natur, saa
havde han lagt det hele til Side og halvvejs glemt det; men
da „Marie Grubbe“ var fuldendt, vilde han med det samme
tage fat paa noget nyt, og endnu før Bogen var udkommet,
skrev han til Vilhelm Møller: „Jeg begynder straks paa en
ny Bog og vil derfor bede dig sende mig nogle Blade Manu
skript, der, hvis jeg ikke fejler, ligger i mit Klædeskab, Pa
pir som dette, hvorpaa jeg skriver. Begyndelsesord: Hun
havde Blidernes sorte, straalende Øje.“ Møllers kunde intet
Manuskript finde, og efter nogen Skriven frem og tilbage og
megen Leden erklærede Møller, at han ikke kunde finde