109 / 136
104
KAMPEN FOR L IV E T
i Villa Bellas Have, hvor hun havde tilbragt saa mangen
Time med ham, derfor havde hun nu faaet Broderen til at
rejse med sig til Zürich, de var rejst over Bern, hvor hun
havde haabet at træffe ham, det var ikke lykkedes, og det
er hun nu saa bedrøvet over. Korrespondancen, som førtes
paa Tysk, fortsattes et Aar, saa hørte den, tilsyneladende
uden Grund op. Hendes Breve, som endnu findes mellem
Jacobsens Papirer, viser, at de havde fuld Fortrolighed til
hinanden, hun er blandt andet inde i Jacobsens mest private
Familieforhold. Hun følger stadig hans Bog med stor In
teresse, spørger, hvornaar den bliver færdig og glæder sig
til en tysk Oversættelse; „Marie Grubbe“ havde hun straks
anskaffet sig, da den 1878 blev oversat. Han sender hende
Noder og Blomster, danske Violer, som hun tørrer og gem
mer mellem Bladene i „Marie Grubbe“ . Gentagne Gange
opfordrer hun Jacobsen til at komme til Rusland, og han
planlægger ogsaa et Besøg paa hendes Gods, men det bliver
aldrig til noget. Baronessen havde Ret, de syv Maaneder
var for evigt forbi, vistnok til størst Sorg for hende.
Efter et Besøg i Frankfurt am Main tog Jacobsen direkte
over Hamburg-Aalborg tilbage til Thisted.
De første Par Uger efter Hjemkomsten var han temmelig
daarlig tilpas, der var altfor koldt i Thisted, og han fortrød,
at han ikke var bleven fjorten Dage længere borte fra „Sibi
rien“, som han kalder sin Hjemstavn. I Juni var han atter
bedre og kunde arbejde paa Bogen, men i Begyndelsen af
Juli fik han en stærk Blodspytning og maatte holde Sengen i
to Uger. Dette Sygeleje tog stærkt paa hans Humør, han
var saa trist, at han i et Brev taler om „at hænge sig ud af
Tilværelsen“ ; Viggo Wörmers Død bidrog vel ogsaa en Del
til den mørke Sindsstemning, den unge Kunstmaler var død
af den Sygdom, Jacobsen selv led af.