Previous Page  110 / 136 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 136 Next Page
Page Background

KAMPEN FOR L IV E T

105

I Løbet af August bedredes Helbredet og med det Humø­

ret, og i September tog han igen fat paa „Niels Lyhne“ .

Den 27. sendte han de første Par Blade af Manuskriptet til

Forlaget; Dagen efter begav han sig ud paa sin tredie Uden­

landsrejse. Denne Gang var Rom Maalet; han var tre Uger

om Nedrejsen, gjorde Ophold i Byer som: Köln, Mainz,

Lyon, Avignon, Marseille, Nizza og Pisa; midt i Oktober

naaede han Rom. De første otte Dage brugte han til at flytte

et Par Gange, før han slog sig til Ro hos en tysk Urmager

paa Via dei due Macelli, men foretog sig ellers intet i Ret­

ning af at gaa ud og se paa Byen. Hos Urmageren var han

særdeles godt tilfreds: „to rummelige Værelser med Sol og

Kakkelovn og med tykke Gulvtæpper, faa Trapper og ikke

i den bakkede Del af Staden“ , faa Trapper og ingen Bak­

ker, det var paa Sygdommens daværende Stadium Idealet.

Han spiste til Middag sammen med danske Kunstnere paa

forskellige Osterier hver Dag, Lørdag Aften tilbragte han

gerne i Skandinavisk Forening, hvor han af og til traf Hen­

rik Ibsen.

Før han rejste hjemmefra, havde han haft Planer om i

Rom at gøre Studier til en Roman om Cola di Rienzi, end­

videre havde han tænkt at samle nogle ældre Digte, skrive

flere og i Løbet af Vinteren udgive en Digtsamling; men

Planerne blev ikke realiserede, muligvis følte han sig for

svag dertil.

I Løbet af Vinteren bliver han stadig raskere, og i Marts

Maaned har han det saa godt, at han med stor Iver kan dyr­

ke et nyt Bekendtskab, den for sin Skønhed meget omtalte

og beundrede Fru S. fra København. Omtrent paa samme

Tid lærer han den kendte svenske Maler og Digter Ernst

Josephson at kende, bliver malet af ham, det bekendte Bil­

lede, hvor Jacobsen sidder ved et Bord med to Roser foran