33 / 521
12
da udredes efter Aftalen; dette er imidlertid ofte ikke Tilfældet, og lien liggei der
for de spæde Børn en stor Bare. Det hører vel ikke til Sjældenhederne at trætte
ældre Plejebørn, der have tilbragt længere Tid i samme Hjem, som ere saa fastgroede
til dette, at Plejeforældrene ikke kunne bekvemme sig til at skille sig af med dem,
selv otn Plejelønnen erlægges mindre prompte'eller vel endog helt udbliver, men i
den første Tid efter Fødselen medfører Usikkerheden i PlejepengenesErlæggelse ofte
611 beklagelig Mangel paa Stabilitet i Plejeforholdet; da det ovei vejende ^Antal Mødre
ere Tjenestepiger, hvis Løn sjælden er større men hyppig mindre end Gjennemsmts-
plejelønnen for spæde Børn, er det let forstaaeligt, at Udredelsen deiaf, naar Barne
faderen ikke bidrager til Barnets Underhold, og naar de ikke have Tilskud fra Fødsels
stiftelsen, ofte kan falde dem yderst vanskelig, saa meget mere som de ikke sjælden
ved Udgifter i Slutningen af Svangerskabstiden og ved Barselfærden ere komne til
bage i økonomisk Henseende. At paa den anden Side Plejemoderen ikke vil
og
oftest heller ikke kan — løbe nogen synderlig Risiko for at have positiv Udgift af et
hende fremmed Barn, er ligesaa indlysende; Barnet afleveres da snarest til Moderen,,
der anbringer det i en ny Pleje, hvor mulig efter kortere ellei længeie Tids Forløb
det samme gjentager sig. Men netop i den spæde Alder er den jævnlige Uexlen af
Plejehjem og dermed oftest følgende Skiften Diæt og Forandring i øvrige Livsvilkaar
af den største Betydning for Barnets Liv og Helbred; og der er næppe nogen Tvivl om,
at den forholdsvis betydelige Dødelighed mellem spæde Plejebørn for en
stor
Del maa
sættes i Forbindelse hermed.
Nogen
Forbedring af Forholdet tør vel paaregnes i en Del
Tilfælde at blive Følgen af, at Lov af 20. April 1888 sikrer Moderen Underholdmngs-
bidragets Udredelse, men hvor Moderen er alene om Forsørgelsen, vil man sikkert
i det^nævnte Forhold finde den største Hindring for at skaffe Børnene bedre Vilkaar.
For 265 Plejebørn, der i Løbet af 1888 ere døde efter at være bievne ind
førte i Sundhedskommissionens Journaler, fordele Dødsaarsagerne sig paa Aldersklasser
som følger:
Under 1 Aar.
0— 1
Aar.
1
Aar.
2
Aar.
3
Aar.
4
Aar.
5—9
Aar.
10— 14
Aar.
Sum.
lait
)egge Kjøn.
0—1
Mnd.
1—2
Mnd.
8 -1 1
Mnd.
M. K. M. K.
M.
K.
i
M.
K. M.l
K.
M. K.
M. K.
M.
K. M.1K.
M. K.
M.
K.
1 1 1 1 2 1
2
. .
.
_
3
4
7
2 2-,
_ _ - .
2 1 2 1
2 1
3
-
- - _
2 1 2 1
-
-
1 1
- - - - - -
-
-
3 2 5
1 o 14 10 17 13 32 28
32 28 60
1 6 4 9 10 15 15 1
16 15 31
5 3 9 7 6 8 20 18 1
21 18 39
_ _ .
8 3 3 3 1
4 3 7
i _ _ _ _
1
_
1
1
-
1
1
.
-
3 1 1 5 4 6
4 6 10
_ _ _ _ .
1
_
1
_
1
- - - - - - - -
-
-
-
2 2
_ _ _
6 8 6 11 1
7 11 18
_ - _
7 4 7
4
1 1
8 5 13
_ _ _
8 4 2
4
5 1 1 1
- -
1
-
1
- -
-
-
6 8 14
_
1
_ _
.
_
_
1
_ _ _ .
.
_ _ - .
-
-
-
-
1 1
1
-
1
_ _
1
- _
5 1 5 1 1
-
1
2 7 9
i
1 1 1 11 7 13 9 2 2
15 11 26
_ _ _ _ .
1
_
1
_ _ _ .
_ _ - - - -
-
-
-
1 1
_ _
2 2
_
2 2
4
2 4 6
-
2 2
1
-
1 1 3 1 5 2
o
2 7
I8 11
37 32|73 73 118|ll6| 9 10 2 2
-
1
3
2 1 1
I1
- - 132133
265
|
19
69 |146 234
119
2 3 3
2
265
Diphtheritis og Strubehoste
Skarlagensfeber......................
Mæ slin ger......................................
Kighoste............................................
Akute Sygd. i Fordøjelsesorgan.
Kron. Sygd. i Fordøjelsesorgan..
Tæring................................................ ■
Rakitis.................................................
Halskatarrh......................................
Brystkatai rli
• •
Lungehindebetændelse . . . .
Katarrh. Lungebetændelse . . .
Kroup Lungebetændelse . . .
Lungesvindsot................................
Hjærtesygdom................................
Vattersot . . . . ' .......................
Hjærnebetændelse...........................
Krampe ......................................
Spina bifida.................................
Syphilis . . . . . . . .
N edstyrtning...........................
Pludselig Død (ukjendt Dødsaarsag)