440 / 521
25
r i 2 ©
^ g
åfcrj
i
1
Kubikmeter tø r (ved
100° C.)
Fyld indeholdtes Kilogr.
Stedet, hvor Prøven toges:
CO^ rH ’
03 -
o
3
s
°
O
j
^
O H H
O . rO CD
W^ i--1-4->
r
CD
Kilogr.
Aske
Glødningstab
1
Kvælstof
Opløseligt i
Ætker
Opløseligt i
Alkohol
Opløseligt i
Vand
...
Klornatrium
Salpetersyre
Ammoniak
Amtssygehuset i Ryesg.
4.oi 0.28 Spor 0.006
’) Tyfusstuen......................
1118
1098.32 19.68 0.70 0
1.96
2) Difteristuen......................
1119
1087.15 31.85 0.56 0
2.06 3.57 0.40 Spor O.oii
3) Badstuen...........................
1110
1078.81 31.19 0.72 0
3.11 6.04 0.80 0.69 O.on
4) Nørrebrog. 28,1.1. Gaard.
1097.7 1068.0 29.7 0.67 0
1.00 3.24 0.33 Spor 0.004
B)
—
t. Gaden 1098.0 1067.3 30.7 0.64 0
1.12 3.14 0.34 Spor 0.005
6) Nørrebrog. 81,1.1. Gaard.
1209.7 1178.2 31.5 0.40 0
4.49 9.71 3.15 Spor 0.014
7)
—
t. Gaden 1132.0 1112.0 20.o 0.85 0
0.92 2.52 0.34 Spor 0.008
s) Frdrsborgg. 16,1.1. Gaden 1070.o 1032.1 37.9 1.28 0.32 3.21 7.60 2.25 Spor 0.024
®)
—
t. Gaard.
982.8
943.5 39.3 0.88 0.20 1.47 4.72 0.98 Spor 0.018
i°) Frdrsborgg. 14,1. t. Gaden 1114.r,
1071.6 43.o 0.94 0
2.23 8.81 1.12 Spor 0.022
n)
—
t. Gaard.
1115.7 1084.9 30.8 1.00 0
0.89 2.12 0.67 Spor 0.022
Emmerich:
2.87
’0
Lazaretk i Augsburg .
1488
1340.3 143.13 2.12 -
17.45
6.43
7.92
-
i3)
Privathus i Leipzig
1495
1348.0 147.0 7.58 2.42 67.41 84.31 7.40
0.11
Fyldens Beskaffenhed, Udseende m. m.
’), 2) og 3) Sand, Ler, Kalk, brunlig farvet.
4) og 5) Sammenhængende Lerlag, gulbrunt.
6) Sand, Kalk, noget Ler, hvidgraat.
7) Sand, Kalk, mere Ler, gulbrunligt.
8) og 9) Kalk. Sand,
Høvlspaaner, Murbrokker, meget snavset paa Overfladen.
10) Løst Lag af Ler, Kalk og Sand. n) Fast,
sammenhængende Lag af Ler.
12) Sand, Kalk og Grus.
13) Sand og Grus.
benyttes til Sammenligning ved senere Analyser i Tilfælde, livor det formodes, at en
Boligs sanitære Mangler skyldes slet eller forurenset Indskudsfyld, som derfor bliver
Genstand for Undersøgelse.
Sundhedskommissionens Kontrol med Drikkevandet.
Siden Efteraaret 1892 liar København været forsynet med Yand udelukkende
hidrørende fra artesiske Boringer. Ved de gennem en lang Aarrække fortsatte Bo
ringer i Byens Omegn har det vist sig, at der fra Dalstrøget, som gennemskæres af
Frederikssundbanen, samt fra den længere mod Nord liggende Sænkning i Terrainet,
som markeres af Søndersøen, kan fremskaffes betydelige Mængder af fortrinligt dybt
Grundvand, der i
kimfri
Tilstand
vælder frem af Borerørene ved Selvtryk.
Yed
Pumpning paa Borerørene kan Vandmængden yderligere forøges saaledes, at der for
Tiden staar til Disposition fra Søndersø Sænkningen ca. 22000 M3, af hvilke dog knn
ca. 15000 M
3
kan føres til Byen; Besten maa man lade gaa i Søen, indtil den nye
Ledning til næste Aar kan tages i Brug. Fra den anden Kildeplads kan der præ
steres ved Pumpning ca. 26000 M3. Saaledes raades der over ialt ca, 40000 M
3
for
trinligt, kimfrit artesisk Kildevand, som, hentet op fra Dybder, varierende mellem 60
og 200 Fod, stedse har en behagelig kølig Temperatur og er særdeles velsmagende.
I 1897 er der tilført Byen gennemsnitlig 27600 M
3
i Døgnet eller ca 78 L.
pr. Individ*). Gennem lukkede Ledninger ledes Yandet til Byen. Ledningernes
Længde er fra ca. 1 til ca. 2*^ Mil. I korte Strækninger ere Ledningerne fra de
enkelte Kilder aabne for Iltningens Skyld. Ti Yandet indeholder en ringe Mængde
*) Angaaende de enkelte Kilders Ydelser se i Vandinspektørens Beretning i „Staden Københavns
Regnskab“ for 1897.
4