SundhedtilstandenKøbenhavn

E . T i l Op lysn ing om TTdkastiiing af TTrenlig’fieder paa

F lyttedagen .

(Meddelt af Kredslæge

Caroe.)

Efter Stadslægens Opfordring skal jeg herved meddele følgende vedrørende

Spørgsmaalet om , hvorvidt der af hygiejniske Grunde maatte næres Betænkeligheder

ved at søge tilstræbt en Ophævelse af Politivedtægtens § 86: „Det skal paa de tvende

aarlige Flyttedage være tilladt at henlægge Sengehalm og anden ved Lejlighedernes

Rengjøring faldende Urenlighed paa Gaden, hvorfra den da ved offentlig Foranstalt

ning vil være at bortføre inden

Timer efter Flyttedagen1.

Denne for sin Tid ret naturlige og fornuftige Skik, om hvis Bevarelse Ejøben

havn nu vistnok staar ene blandt evropæiske Storstæder, gaar ikke alene meget langt

tilbage i Tiden, men har endog meget tidligt taaet lovlig Hævd; ved Forordning a

18 Marts 1620 gjorde Christian IY det første — iøvrigt snart ophævede —

orsøg

paa at indføre et ordnet offentligt System for Dagrenovationen ved fast ansatte

. Karremændu, der til bestemte Tider skulde bortføre det paa Gaderne sammenføjede.

Dogh ioke hermed meent huiss halmb och wrendtzell, som folck af leyehusse, naar

de flotte, vdbære og legge paa gaderne, liuilchet de siellff schulle forplicht were at

lade bortføre1. (Kjøbenhavns Diplomatarium II, S. 622.)

Efter den Tid og til 1728 synes der ikke at være kommet Forordninger ved

rørende dette Spørgsmaal: i al Fald findes der i Kbhvn.s Dipi. indtil den Tid kun én

Forordning vedrørende Flyttedage, et efter Pesten 1111 udstedt Forbud mod føi en

fastsat Tid efter Flyttedag saa vel at flytte som at skifte Tjenestefolk.

Hvorvidt der efter 1728 er udstedt Forordninger angaaende Flyttedagene, ser

jeg mig ikke istand til at afgjøre før for Aaret 1777, hvor der i Anordning 1. Maj

§ 13 bestemmes: „Paa de tvende aarlige Flyttedage maa Sengehalm og andre ved

Værelsernes Kengjørelse faldende Urenligheder udlægges paa Gaderne, men aldeles

ikke til nogen anden Tidu. (Callesen. Phys. med. Betragtn. I, 228.) Denne Bestem

melse er saaledes omtrent ordlydende med den endnu gjældende, kun med Tilføjelse i

denne sidste om, hvorledes Bortførelsen skal ske,

For at faa et Skjøn om, hvad det er, der for Tiden mest udkastes, har jeg

sidste Flyttedag, dels kjørende, dels gaaende passeret ca. 65 Gader, for største Delen

lio-gende'i de stærkest bebyggede og tarveligste Dele af Byen, saa vel indenfor som

udenfor Søerne; kun den nordenfor Gothersgades Forlængelse og Nørrebrogade lig-

o-ende Del af Staden, der jo endnu ligger forholdsvis isoleret og i Sammenligning

med de andre Forstæder er sparsomt befolket, er ikke medtaget i Undersøgelsen.

Hvad der da først og fremmest giver Gaderne deres ejendommelige Præg, er

Sengehalmen, der især i enkelte Kvarterer udgjør den langt overvejende Del af det

udkastede, men som selv i de bedste Gader sjældent heL mangler, dei ei dog betydelig

Forskjel paa Mængden selv i de Kvarterer, der maa antages at have en nogenlunde

ligestillet Befolkning; thi medens der i Arbejderkvartererne i den gamle By — Adel-

o-ade Borgergade, Brøndstræderne, Aabenraa, Vognmagergade, Pilestræde og de td

disse stødende mindre Gader, samt til Dels paa Kristianshavn overalt fandtes en meget

betydelig Mængde Halm, saa at den endog enkelte Steder helt dækkede Stenbroen i

lan’o-Udstrækning, fandtes der i „ Rhabarberkvarteret“ forholdsvis langt mindre Mængder,

paa" den øvrige Del af Nørrebro og paa Vesterbro kun spredte Dynger og i Nansens-

gade kun yderst lidt.

, , ,

. •

I det hele vil der for den, der i en længere Aarrække har levet i Hoved

staden, ingen Tvivl være om, at Halmmængden paa Flyttedagene stadig tager af, et

Forhold, der vistnok skyldes den stedse voxende Industri af Metalvarer, der for

Sengenes vedkommende har ført til, at de gamle Træsenge, hvis Bund fyldes med

løs Halm, mere og mere fortrænges af Jernsengene, der med stoppede Hømadratser

og Skraapuder nu leveres for en meget ringe Pris. Om der ogsaa herigjennem kan

søges en Forklaring paa Forskj ellen af Halmmængden i den gamle By og i de nyere

Dele, skal jeg lade staa hen; muligt er det dog, at det væsentligt er den yngre Ar

bejderbefolkning, der søger til de nye Kvarterer, og som, naar den sætter Bo, natur

ligvis anskaffer de billige og let flyttelige Jernsenge, i hvilke der i øvrigt ogsaa

anvendes Halmmadratser, der let kunne fyldes med ny Halm, men dog langtfra an-