37 / 263
28
KØBENHAVNS RAADHUS
bejdet rigtig samm en med den øvrige, noget
smaalig gennemførte Bygning. Forresten er Skit
sen, næ st efter Nyrops, den mest lovende; An
ordningen af Fo rhuse t med Festsalen over den
to S tokvæ rker høje Forsal er god, men det var
ikke synderlig heldigt, at B o rgerrep ræ sen ta
tionens Sal va r lagt ud mod Vestre Voldgade.
Det bedste endelig der kan siges om de to ganske
unge Arkitekter Viggo Bertram s og Julius Smiths
Fæ llesprojek t er, at det va r et seværdigt E lev
arbejde i nederlandsk-dansk Renaissancestil.
Til P risbe lønninger var der udsat
12 ,0 0 0
Kr.
De fire sidst om talte Forslag fik hver tilkendt
1 8 0 0
Kr., hvorimod Meningerne om Nyrops og
39
- Bertram og Smiths Projekt. Plan af Hovedstokværket.
38
. L u d v ig C la u se n s fø rste P ro jek t. P la n af H o v e d sto k v æ r k e t.
Kochs Skitser va r højst forskellige. Nyrops
Skitse havde F lertal i B edømm e lsesudva lge t;
m an foreslog den til første P ris, Kochs til anden .
Sluttelig enedes m an dog om a t tilkende begge
Skitser første P ræm ie ,
2 ,4 0 0
Kr. De t v a r ganske
vist en U retfærdighed, n a a r der spørges efter
kunstnerisk Ta len t, men spørges de r efter „fær
d igt“ Arbejde, stiller Sagen sig anderledes.
Strengt tage t va r Nyrops Skitse m ind re „fær
dig“ end hans Fagfæ llers. H an v a r ikke kom
met til K larhed over B ehand lingen af L a n g
siderne, og afBagsiden havde h an slet ikke leve
ret nogen Tegning. Men hvad Nyrop v a r blevet
færdig med, det va r ogsaa bleve t h an s re tm æ s
sige E jendom , hans Kongerige, og baade i P lan
og Opstalt havde hans Skitse ubestridelige F o r
trin fremfor de andre. Hertil kom saa h an s lyk
kelige Indskydelser, for hvis Skyld Udva lget