42 / 263
SJETTE AFSN IT
3 3
"
5
°
45
. M. N y r o p s an d et P rojekt. P la n af H o v ed sto k væ rk et.
P lan , saa at han nu, ligesom Nyrop, faar to
Gaarde (tidligere tre), men ogsaa Bygningens
Ydersider; de frem traadte nu i tidlig fransk
Renaissance. F ra Nyrop har han optaget Bor
gerrepræsen tanternes Sal i Mellembygningen
ovenover Arkivet, Baggaardens Beplantning,
og den udelte Langside, og hvad der ikke var
Nyropsk i hans Arbejde, var heller ikke hel
d ig t Forsiden med det løftede Midtparti stem
m er aabenbart ikke med Programmets Fo r
dring om, at „Fagaderne maa paa en smuk og
væ rdig Maade udtrykke Bygningens Bestem
melse som Raadhus for vor Hovedstad“. Noget
af Tanken i denne Forside har forøvrig senere
fundet Anvendelse paa den elektriske Lyssta
tion i Ny Vestergades Forlængelse. Ogsaa Dah-
lerup-Møller havde helt omarbejdet deres tid
ligere Arbejde. I Følelsen af, at Opgaven kræ
vede noget udpræget hjemligt, havde de gen
nemført Bygningen i den vel kendte neder-
landsk-nordiske Renaissancestil, og ligesom
Nyrop havde de nu en udelt Forside mod Raad-
huspladsen, hvad der imidlertid medførte, at
Raadhushallen nu, ligesom hos Nyrop, fik sin
største Udstrækning paa tværs af Bygningen.
Forøvrig kan Planen, der foruden den over
dækkede og den aabne Gaard viste fire andre
Gaarde, hverken i Klarhed eller Ro maale sig
med Nyrops, og saadan som Bygningen tog sig
ud, passede den bedre for en landlig Stiftelse
end til et Raadhus i en Storstad. Selv V. Koch,
Nyrops erklærede Jævnbyrdige i første Omgang,
havde efter Nyrops Forbillede rykket Raadhus
hallen fremad i Forhuset.
Noget andet mærkeligt kom frem under
Sagens videre Forløb. Uagtet V. Koch blot havde
gennemarbejdet nogle Enkeltheder videre i den
benyttede Stil og reduceret Karnaptaarnene paa
Forsidens Hjørner, blev hans Arbejde, der tid
ligere altsaa var blevet sidestillet med Nyrops,
46. Ludvig Clausens andet Projekt. Plan af Hovedstokværket.