41 / 263
3 2
KØBENHAVNS RAADHUS
givne til Stadsarkitekten, for at han kunde gennemgaa dem kritisk. Mserkerne, som de enkelte
Arkitekter havde valgt, og deres Overslag, tog sig saaledes ud:
i. D I S
2. 31-1-90
3 X i v
4 H
(o: M. Nyrop)
(o: Dahlerup-Møller)
(o: Ludv. Clausen)
(o: V. Koch)
2,110,627 Kr. 78 Øre.
2,009,802 Kr.
2,149,668 Kr. 70 Øre
i,8i4A92 Kr. 18 Øre.
Men efter Stadsarkitektens Beregning var disse Summer altfor lavt ansatte.
Han kom nemlig til følgende Resultater:
1. 2,521,735 Kr.
2. 2,702,754 Kr.
3. 2,417,798 Kr.
4. 2,266,942 Kr.
Dette vilde pr. Kvadratalen bebygget Areal henholdsvis blive:
167 Kr. 15
0
.
144 Kr. 15
0
.
154 Kr-
0 -
*
5
°
Kr-68 0 -
Med andre Ord, alle fire Arbejder vilde overskride den fastsatte Sum, Dahlerup-Møllers Arbejde
mest (med henved 700,000 Kr.), Clausens mindst, dog med over 200,000 Kr. Dette saa jo fra et
finansielt Standpunkt ikke synderlig lovende ud. Desuden gjorde Stadsarkitekten opmærksom paa,
at Dahlerup-Møllers Projekt ikke havde fulgt de opgivne Terrænghøjder, men var gaaet ud fra et
større Fald end det virkelige, og at der savnedes de i Programmet forlangte Snit af Raadhushallen,
Festsalen og Borgerrepræsentanternes Sal. Disse Mangler vilde andetsteds medføre Projektets
Udelukkelse fra Konkurrencen. Herpaa vilde Fællesudvalget dog ikke gaa ind.
I Raadhusets Modelkammer D, hvor Raadhusforvalteren har ladet disse fire Arbejder op
hænge sammen med de tidligere prisbelønnede Skitser, ser man straks noget ret ejendommeligt.
Medens nemlig Nyrop sindig har arbejdet videre paa det Grundlag, han havde skabt med sin
Skitse, er de andre Arkitekter gaaet i Lære hos ham; mer eller mindre har de nærmet deres A r
bejder til Nyrops, som de havde haft Lejlighed til at se i Staldmestergaarden, efterat Bedømmel
sen var faldet. Dette viser bedre end Ord den Overlegenhed, som Nyrops Skitse besad. Mest iøjne
faldende er Paavirkningen i Ludv. Clausens Arbejde. Han havde ikke blot helt omarbejdet sin
44- M. N y r o p s an d et P rojek t. P ersp ek tiv .