39 / 263
30
KØ B ENH A VN SR A ADH U S
42
. D en n o rd isk e U d stillin g s H o v e d b y g n in g se t fra A k se lh u ssid e n . F oto g ra fi ta g et før A a b n in g e n i Maj
1888
.
burde væ re faldet ham om Halsen. Ingen af de andre P lane r va r saa klar som Nyrops, m ed Byg
ningerne udenom de tvende Gaarde, den overdækkede R aadhu sha l og den aabne B aggaard . De
danske Arkitekter va r gaaet i Stykker paa den Tilladelse, P rog ramm e t gav til at dele R aadhu se t i
flere Bygninger; de havde spænd t det prægtigere Forhus, Festbygningen , for B aghuse t, A dm in istra
tionsbygningen, ved H jæ lp a fe n Portgennemkørsel, men dette havde fremkaldt ligesom en H ia t i
deres Projekter, hvorimod Nyrops T indek rans samlede Bygningen som und e r en Krone. Og ende
lig var Nyrop den eneste, hvis Syn va r saa vidt og frit, at han kunde væ lge sine Motiver fra for
skellige Landes og T iders Bygningskunst, og underordne disse Motiver und e r det kunstneriske
Helhedsbillede, der va r opstaaet i hans Sind. Herved viste han, a t h an ikke blot havde gennem -
gaaet Akademiet, men ogsaa forvundet det.
Dertil kom nu noget ved hans Arbejde, som m an næppe kan næ vne ved and e t N avn end
Ordet
Danskhed.
Det er Enkeltheder, der maaske nok saa meget tiltaler T a n k e n , Fø le lsen og
Fan tasien som Øjet. P rog ramm e ts Fordring om Rum til B rand - og Po litivagt havde Nyrop efter
kommet ved at lægge to firkantede Udbygninger som et P a r vag tsomm e Po s te r ved hv e r sin Side
af Fagaden. De stod ikke i um iddelbar Forbindelse med Raadhuset, m en gennem dem v a r der
dels Nedgang til Kafeen og Restaura tionen i R aadhuskæ lderen , dels Opgang til en Fo rstue , der
va r aaben ud mod R aadhustorve t; bag Fo rstuen laa Vag tstuen , og ovenover v a r M andskabe ts
Sovestue med sm aa aarvaagne V induer ud til Torvet. Man m aa væ re af S ten for ikke a t føle det
hyggelige og morsomme ved disse Vagthuse, fra hvis aabne F o rs tu e r Politi og B randv ag t Dag
og N a t kunde vaage over Staden. Videre va r der ingen andre end Nyrop , de r havde tæ nk t paa,
hvo r lun t og ra rt m an i vort blæsende Vejrlig kunde have det nede i den aabne G aa rd ; h an havde
derfor angivet et H avean læg inde i G aarden , saaledes a t N a tu ren og K unsten i tæ t F o ren ing
kunde gøre Indelukket til et venligt og indbydende Opholdssted. Og B eliggenheden af B o rge r
rep ræ sen ta tionens Sal havde voldet de andre Arkitekter adskilligt B esvæ r; sn a rt havde de lagt
den for yderligt og frem trædende, snart havde de skubbet den hen til en Side. Men Nyrop havde
grebet Sagens Kærne ved at lægge Borgerraade ts Sal ind i H jæ rte t af R aadhu se t, ind i M ellem
huset, ovenover Raadstuearkivet, Nutiden over Fortiden . Og Salens V indue r vend te dels ud mod
Bagbygningen, fra hvis Kontorer Raadets Beslutninger udførtes, dels ud mod F o rhu se ts Festha l.
Nutid og Fortid , Arbejde og Fest skulde mødes her, hvo r Borgernes kaarne T illid smæ nd raad -
slog om Byens Ve og Vel.