KøbenhavnsSlagterlaug

—

Ret til at »ride paa Landsbyen«, saa synes Indkøbsrejserne først senere

at have strakt sig over hele Landet, medens fra først af kun Sjælland

og Skaane, som naturligt var, har afgivet den væsentligste Forsyning

af Kødvarer til København. Omfattende organiserede Tndkøbsrejser,

som vi hører om fra Tyskland, kender vi ikke herhjemme. I Tyskland

drog Slagterne viden om Lande for Indkøbenes Skyld, og de medtog

da Breve for Befolkningen, idet de meddelte deres Afrejse og Ankomst

ved at blæse i et Horn. Dette Slagterposternes Horn tog Postvæsenet

i Arv, da det blev oprettet, og Posthornet, som klang helt op til vor

Tid, da det afløstes af Lokomotivets Fløjten og Automobilernes Tuden,

er et Minde om Slagterrejserne.

Bestemmelsen i Privilegierne af 1451 om, at ingen, der har købt

Lam til eget Behov, maa sælge dem videre med Fortjeneste, tør vel,

navnlig i Forbindelse med Forbudet mod at gøre Indkøb til nogen Køb

mand, antages at være givet for at hindre Kødmangerne i at drive

Handel med levende Kreaturer.

Allerede Privilegierne af 1451 kommer ind paa Spørgsmaalet om

for høje Priser, det Spørgsmaal, der har staaet Strid om alle Dage

siden. Det bestemtes, at om der opkom Klager over, at Kødmangerne

ikke gav skelligt Køb, da skulde Borgmestre og Raad sende en Mand

eller to, der skulde overvære en Slagtning og skønne over, hvad Kødet

burde sælges for.

Privilegiernes Punkt 9 og 10 fastsætter Bestemmelser om, at ingen

maa være Kødmanger uden at kunne sit Haandværk, og han kan ikke

være Kødmanger uden at bo i Kødmangerboderne.- Den første Bestem

melse er af stor Interesse, idet det ikke førend i Lavets Skraa af 1683

siges, at den, der vil ernære sig af Slagteri, skal have tjent hos en Me

ster i treAar, og saa sent som i Aaret 1815 siges det, at hverken Mester

eller Svendestykke har været krævet indenfor Lavet. De mellem 1451

og 1683 udstedte Skraaer nævner intet om Bevis for faglig Dygtighed

eller om Læretid. Hvorledes man i 1451 har forvisset sig om, at den, der

vilde være Kødmanger, ogsaa forstod sit Haandværk, maa staa hen.

Ingen kunde være Kødmanger uden at bo i Kødmangerboderne.

Disse laa tæt op til Byens ældste Torv, Qammel Torv, hvor Byens

Markeder afholdtes. Navne som Klædeboderne, der nu kun findes i

Betegnelsen Klædebo Kvarter, og Skoboderne, der endnu lever i Nav

net Skovbogade, vidner om, at omkring i de til Torvet stødende Gader

havde Handlende og Haandværkere slaaet sig ned kolonivis. Klæde