KøbenhavnsSlagterlaug

—

boderne og Kræmmerboderne laa i den Del af nuværende Skindergade,

der løber ud til Gammel Torv, og Skindergades Navn tyder paa, at her

var Tilholdsstedet for Skinderne, Garverne. Ogsaa en Smedegade, der

laa paa Torvets modsatte Side, har eksisteret, og den vestligste Del

Nørregade ned imod Torvet benævnes endnu i Midten af det 15. Aar-

hundrede Saltboderne. Kødmangerboderne laa i T y s k e m a n n e -

g a d e, en Del af den nuværende Skovbogade og Vimmelskaftet. Bo

derne har rimeligvis ligget i Tyskemannegades Bøjning, hvor nu Ny

gade udgaar fra Vimmelskaftet, og fra Gaden har der rimeligvis været

en Smøge ud til Torvet. Tyskemannegade, der var Gadens oprindelige

Navn, har formentlig denne Benævnelse efter de mange tyske Sudere,

Skomagere, der havde deres Boder paa den anden Side af Gaden.

Senere kaldtes Gaden Suderboderne, og atter senere Skoboderne, der

op i den nyere Tid er blevet forvansket til det meningsløse Skovbogade.

Kødmangerboderne laa her indtil i Begyndelsen af det 15. Aarhun-

drede, men blev da flyttede til B j ø r n e b r o g a d e. I Aaret 1412 gav

Dekanus Jacob Klemensen til Theobalds Alter i Frue Kirke for Sjæle

messer for sine Forældre en Gaard i Kødmangerboderne i Bjørne

brogade, og Flytningen maa da formodes at have fundet Sted før

1412 og efter 1389, da Boderne nævnes i et lignende Gavebrev som

liggende i Tyskemannegade.

Bjørnebrogade udgjorde en mindre Del af nuværende Købmager-

gade. Gaden havde sit Navn af en Bro, der førte over en Gren af

Pustervigs flade Strand, øst for nuværende Trinitatis Kirke. Endnu

1448 nævnes Gaden med sit gamle Navn, men i 1471 kaldes den Kød-

mangerstræde, og senere gav Kødmangernes Boder hele Gaden Navn,

det, der nu skjuler sig i den frygtelige Forvanskning K øbm agergade .

Bodernes nye Plads var lige i Byens Udkant, idet Byens Grænse

var Landemærket, og naar de nu flyttedes saa langt bort, som det vel

var muligt at faa dem, naar man ikke vilde flytte dem helt uden for

Voldene, har Grunden sikkert været den, at Blod og Affald fra Slagt

ningerne har generet Naboerne i en saadan Grad, at Boderne maatte

fjernes. Men heraf fremgaar det da ogsaa, at Slagtningerne har fundet

Sted i eller ved Boderne og ikke været henvist til en eller flere Slagte-

pladser. Naar det endelig valgtes at lægge Boderne i Bjørnebrogade,

har Grunden rimeligvis ogsaa været den, at de her kom til at ligge ved

Vandet, hvori Urenlighederne kunde kastes, men denne Fordel for

svandt snart, thi i 1447 blev Pustervig fyldt op; mulig er den ved den