KøbenhavnsSlagterlaug

—

møder vi det ubrydelige Sammenhold, det udmærkede Kammeratskab,

der har præget Lauget siden da, og som vi Qang paa Gang møder i

dets Historie.

De øvrige Bestemmelser i Skraaen, om Oldermandsembedet, om

Brødrenes Opførsel i Laugshuset, om deres Død og deres Enker, skal vi

ikke komme nærmere ind paa, dels fordi de i alt væsentligt er omtrent

enslydende med de tilsvarende i andre Laugsskraaer, dels fordi Læse

ren selv gennem Gengivelsen ovenfor kan gøre sig bekendt med dem.

Efter at Kødmangerlauget i 1496 havde faaet sin Skraa, forløber der

et langt Tidsrum, omtrent hundrede Aar, før vi atter hører om det. Det

synes i dette Tidsrum at have levet et stille og roligt Liv, der ikke har

givet Øvrigheden Anledning til Indgriben af større Rækkevidde.

7. Maj 1577 udkom en kongelig Forordning om, at al Slagtning

fremtidig skulde ske uden for Byen. Det hedder i Forordningen, at

Slagterne slagter Øksne og Fæ i deres Boder, saa at Blod og anden

Urenlighed, som fremkommer ved Slagtningen, bliver staaende i Ren

destenene, hvoraf megen ond og slem Stank foraarsages, og er at

befrygte, at baade sligt og andet mere ubekvemt, som findes i Byen,

kan give Aarsag til Pest og anden Sygdom. Byens Borgmestre skal

derfor anvise Slagterne et bekvemt Sted udenfor Byen og ned til Van

det, hvor Slagtningerne kan finde Sted. Hvis nogen Slagter forbrød sig

herimod, skulde han bøde 200 enkende Dalere, Halvparten til Kongen,

Halvparten til Byen, og desuden have det slagtede forbrudt.

Da Boderne ved denne Bestemmelse kun fik Betydning som

Udsalgssteder, blev Gaardene paa Købmagergade Slagterne for store,

og Byen lod da paa en Grund ved Bryggernes Laugshus i Skindergade

opføre tolv Boder, der lejedes ud til Laugets Medlemmer. Opførelsen

fandt Sted før 1581, thi i dette Aar svarede hver af dem 2 gamle Daler i

Leje. 1656 var Lejen 3 Kurantdaler. Senere opførtes endnu en Bod paa

Hjørnet af Skindergade og Klosterstræde, og i 1745 svarede hver af

disse tretten Boder 13 Rdl. 2 Mark i aarlig Leje.

Bodernes Antal var jo ikke tilstrækkeligt til at optage alle Slag

terne fra de gamle Boder i Kødmangerstræde, og enten er disse da ikke

alle blevne rømmede, eller ogsaa har de Slagtere, der ikke kunde faa

Plads i de nye Boder, været nødt til at søge sig Udsalgssteder ude i

Byen, men herved ophørte altsaa den aarhundredgamle Stavnsbundet-

hed. Vi ser da ogsaa i den følgende Tid, hvorledes Slagterne spredes

ud over Byen, om end de særligt dog holdt til i dennes vestlige Del,