28 / 215
—
27
—
ombeditt woris kierre bijsidder och Kong Maijist fougitt denne woris ord
ning thill bekreftning att underskriffue.
Som det vil ses, levner disse Vedtægter ikke den enkelte Slagter
mere Ret end den anden. Ingen maa købe mere end den anden paa
Torvet, ingen maa have mere Kød udhængt foran Boden end den
anden, og fra Paaske til St. Bartholomæi Dag, 24. August, skal alt Ind
køb være fælles. Den Ensartethed i Laugsbrødrenes Forhold, som
Skraaen af 1496 aabenbart tilsigtede indført, udvides nu et Aarhundrede
senere ved Laugsbrødrenes egen Foranstaltning. Dette vidner om en
saa stor Enighed, om et saa trofast Sammenhold, at man længe skal
søge efter noget lignende uden at finde det.
Allerede i Privilegierne af 1451 var Myndighederne inde paa
Spørgsmaalet om Kødpriserne, selv om saadanne ikke netop fastsattes,
men i en af Magistraten kort før 1590 udstedt Vedtægt hedder det, at
herefter maa en god Lammefjerding ikke koste mere end en Mark og
et Pund god, fed Groffenbrad (Oksekød) ikke mere end 4 Skilling, men
begge Sorter efter deres Værdi, om det er ringere. Vi møder her Myn
dighedernes Lyst til at blande sig, ikke blot i Laugenes Forhold, men
ogsaa i Forholdet mellem Køber og Sælger. Indblandingen i det sidste
Forhold gav sig bl. a. Udslag i en, gennem Tiderne meget lang, Række
Bestemmelser om Torveforholdene, som vi ikke her kan komme altfor
stærkt ind paa, men dog er nødt til at berøre med nogle Ord.
Byens ældste Torv var Gammel Torv. Det var i ældre Tid større
end nu i vore Dage, idet det strakte sig helt op til Frue Kirke og Studie
stræde. Det har i den ældste Tid utvivlsomt kun været omgivet af
Boder, men disse var dog allerede før Tiden omkr. 1370 blevet afløst
af faste Beboelser. Nytorv blev først indtaget som Torv 1605, idet de
paa Pladsen staaende Smaahuse blev nedrevne. Torvet holdtes inden
for Grænser, der dannedes af Torvets Rendestene og de to Halsjærn,
hvori Bryderne af Torvefreden og Forprangere anbragtes, i Nørregade
og Vestergade. Torvedagene var Onsdag og Lørdag, og allerede i Erik
af Pommerns Stadsret af 1422 omtales det, at saalænge Tegnet staar,
maa ingen handle paa Torvet uden bofaste Bymænd og Borgere, men
naar Tegnet toges ned, d. v. s. Kl. 10, maatte udenbys Folk handle. I
Præsten Anders Hiørings Skrift »Lejrkrands« 1660 omtales Torveteg
net som en rød Fane med hvidt Kors. Bestemmelserne om, at kun
bofaste Bymænd og Borgere maatte handle indtil et vist Tidspunkt,