23 / 215
—
22
—
fordi de her var nærmest ved Vesterport. Udenfor denne anlagdes i de
kommende Tider alle de Virksomheder, der fik Betydning for Slagter
næringen. Den første af disse Virksomheder var Christoffer Valken-
dorfs Slagtehus.
Syd for det nuværende Vesterbros Torv, mellem Eskildsgade og
Gasværksvej, laa i det 16. og 17. Aarhundrede Byens Reberbaner. Nær
herved, ikke langt fra det nuværende Kvægtorv, synes Christoffer Val-
kendorf at have bygget det Slagtehus, der var et af de mange Udslag
af den store Interesse, han som Byens Statholder viste København.
Søerne havde den Gang Afløb gennem en Aa til Kalveboderne, saa
Stedet ved Aaen og i Nærheden af Stranden synes godt valgt, selv om
det laa noget fjernt fra Landevejen, den nuværende Gamle Kongevej.
Af en Magistratsbevilling fra 1623 ses det, at der fra Gamle Kongevej
var fælles Tilkørselsvej til Reberbanerne og Slagtehuset. Denne Til
kørselsvej blev 1623 spærret og formenes at være det nuværende
Bagerstræde, der endnu i 1784 var en lukket Gade. Slagtehuset laa
vistnok vest for Aaen, idet denne menes at have dannet Grænsen mel
lem »Kalvehaven«, der 1619 blev overdraget Kongen, og Vesterfælled,
thi i Jordebogen 1620 anføres det, at Slagtehusét laa »paa Byens frie
Grund«, altsaa paa Vester Fælled.
Slagtehuset blev opført i Aaret 1583, saa der har altsaa været et
Tidsrum af ca. 6 Aar mellem den Befaling, der 1577 forbød al Slagtning
indenfor Voldene, og Slagtehusets Opførelse. Om Slagtehusets Indret
ning ved vi iøvrigt kun, at der i det var indrettet 14 Boder. Disse
Boder har sikkert ikke været bestemt til Udsalgsboder. Hvor mange
af Byens Indvaanere vilde mon gaa den lange Vej til Slagtehuset for
at købe Kød, naar de kunde faa dette i Skindergade? Og Næring fra
Vesterbro kunde Bodernes Indehavere ikke vente, thi Broen var kun
sparsomt bebygget, og Vesterbrogade eksisterede endnu ikke. At An
tallet af Boderne i Slagtehuset ikke forslog, faar man at vide gennem
en Bestemmelse i den i 1623 udstedte Skraa, hvori det siges, at der
skal anvises de Slagtere, der ikke kan faa Plads i Slagterboderne uden
for Byen, Steder, hvor de kan opføre Boder til Slagtning.
Slagtehuset stod kun ca. 75 Aar. Der høres ikke Tale om det
efter Svenskekrigen 1658— 1660, og det maa antages, at det har delt
Skæbne med de andre Bygninger uden for Portene, da Københavns
Borgere i August 1659 afbrændte Forstæderne, for at Fjenderne ikke
skulde finde nogen Dækning under Belejringen. Slagtehuset blev ikke