153 / 215
150
—
havde indsendt et Andragende om en saadan Fastsættelse af Tid, og
man mente, at den Tid, der nu anvendtes paa Udførelsen af Slagter
svendeprøven, var altfor lang, idet denne maatte kunne udføres paa
41/* å 5 Timer. Efter en længere Diskussion enedes Laugsbrødrene
om at indstille til Kommissionen for Prøvernes Afholdelse, at ingen
Prøve maatte strække sig over 6 Timer. Dette fastsloges yderligere
paa Laugsmøderne i 1907 og 1924. I 1909 vedtoges det yderligere at
indstille, at den Lærling, der indstillede sig til Prøven, skulde have
været mindst et Aar hos sin sidste Mester.
Det gode Forhold, der altid havde bestaaet mellem Laugets Mestre
og dets Svende, vedblev ogsaa at bestaa i en længere Aarrække, efter
at det fælles Laugsforhold var hævet. Det var først i 1899, at der kom
Divergenser, og disse opstod ikke mellem Lauget og den gamle Svende-
forening, der var den eneste Organisation, som Lauget vilde aner
kende, men derimod mellem Lauget og det nystiftede socialistiske
Slagteriarbejderforbund, der bestod ikke alene af faglærte Svende,
men ogsaa af Karle og Drenge. 24. December 1898 modtog Lauget en
Skrivelse fra dette Forbund, hvori det opfordredes til at forhandle om
en ny Løntarif og om Arbejdstiden. Paa et ekstraordinært Møde, der
afholdtes 17. Januar 1899, vedtog man enstemmigt ikke at ville for
handle med Forbundet, lige som man vilde anvende alle lovlige Midler
for at forhindre ethvert Angreb fra Forbundets Side. Paa et nyt Møde
tre Dage senere, hvortil alle Kødforhandlere i København var indbudt,
gjorde Laugets Oldermand Rede for Sagen, og Laugets Standpunkt
fik udelt Tilslutning fra alle de mødte, hvoriblandt var de største
Kødeksportører og Forretningsføreren for »Nørrejysk Kød-Eksport-
Kompagni«. Hvad der navnlig oprørte Laugsmestrene, var en af For
bundet stillet Fordring om, at Mestrene skulde indlade sig i Forhand
ling med deres Læredrenge, en Fordring, der absolut maatte falde de
konservative Mestre stærkt for Brystet. Da Lauget og Kødforhand
lerne saaledes afviste al Fohandling, brød den første Slagterstrike ud
1. Februar 1899. Den 6. samme Maaned vedtog Laugsmestrene og
Kødforhandlerne, at saa længe Striken varede, skulde deres Butikker
lukke Kl. 3 om Eftermiddagen, Lørdag dog undtagen. Dog skulde de
Forretninger, der handlede med Paalæg
0
. a. 1., have Lov til at holde
aabent, saa længe de ønskede, men Salg af Kød skulde høre op Kl. 3.
Striken varede til 5. April, da den endte med et eklatant Nederlag for
Forbundet. Paa de, dels før, dels efter Strikens Begyndelse, afholdte