KøbenhavnsSlagterlaug

—

166

—

en Cirkel man er kommen ind i, naar man har forbudt Slagterne at sælge

deres Kjød fra deres Bopæl og derimod tilladt Spekhøkerne at sælge Flæsk

og andre Victualier fra deres Kjeldere; de sælge og fersk Kjød uden at dette

i nogen væsentlig Grad kan eontrolleres; er der en enkelt Slagter, der ikke

iagttager Reenlighed, kunde han jo ansees derfor, og naar Cloaksystemet

bliver indført vilde det Offentlige have det i sin Magt, med Lethed at føre

enhver Ureenlighed bort.

Da der hidtil ikke har vist sig Trang til Opførelsen af et offentligt

Slagterhuus, kan Grunden til at dette nu projecteres vel alene være at søge

i det heri omtalte sanitaire Moment; da Broerne hvor Slagterne hidtil har

havt Frihed til at drive Slagteri og hvor en stor Deel eie deres dertil med

stor Bekostning indrettede Gaarde (Beboelserne udleies med samme Lethed

som i andre Gaarde) nu sammenbygges, vil man have de Bestemmelser,

der gjælde for Kjøbenhavn indenfor Voldene, udvidet til Broerne; men dette

finder man dog ikke godt kan gjennemføres uden ved enten helt og holdent

at bortjage Slagterne, eller at man kan paavise dem et Sted, hvor de kunne

drive deres Haandteering; Hensigten opnaaedes dog kun ufuldkomment,

dersom Bestemmelserne ikke traf det, navnlig omkring Westerbroe liggende

Landdistrict; at Motivet til at constituere et offentligt Slagterhuus skulle

søges i Omsorg for Slagterne, have disse ingen Grund, efter Erfaringer fra

tidligere Tider, at antage, og de ønske ei heller at faae dette bragt ind i

Betragtningen; de mene, at Communen rolig kan overlade det til dem selv

om de kunne finde Plads til deres Slagterier.

Idet vi nu paa Slagterlaugets Vegne protesterer mod Opførelsen af et

med T v a n g forbundet offentlig Slagterhuus, maa vi, for det Tilfælde at

et Slagterhuus anlægges, gjøre Indsigelse imod, at dette kommer de nuvæ

rende eller tilkommende Slagtere til Prejudice i deres engang erhvervede

Rettigheder til at lade slagte i deres Eiendomme eller leiede Localer paa

Broerne; at det derfor bliver en frivillig Sag at afbenytte Slagterhuuset.

Men ved Siden heraf ville vi ikke skjule for os at med den Begrænsning er

det neppe tænkeligt at Communen eller nogen privat Mand opfører et

Slagterhuus, og at man derfor, naar Ideen skal fastholdes, vil appellere til

Lovgivningsmagten for at faae Slagterne tvungne til at søge Slagterhuuset.

Vi troe nu vel ikke, at Lovgivningsmagten vil blive meget tilbøielig til

at bistaae en saadan Idee og paalægge en, allerede exeptionelt haardt tryk

ket Klasse af Borgere større Tryk, Tryk, der synes at hvile paa et sociali

stisk Grundlag, og nægte dem Brugen af deres egne Ejendomme til Udfø

relsen af deres Haandtering (selv i Paris har man ikke kunnet sætte igjen-

nem at expropriere Slagternes gamle Udsalgssteder, og her tales om at

betage dem deres ældgamle Berettigelse til at slagte i deres Gaarde paa

Broerne uden noget videre), men i disse Tider og under de bestaaende

Forholde kan man ikke være tryg, og vi bør derfor ikke forbigaae, allerede

her at antyde, at Communen da efter Lovgivningens Grundsætninger

maatte yde Erstatning til dem der derved gik tabt af de ikke ubetydelige