KøbenhavnsSlagterlaug

—

naaede 1857, det Aar der bragte Næringsloven og de af den følgende

Forandringer, talte det 106 Medlemmer.

Inden vi gaar over til at omtale Laugets øvrige Forhold, maa vi

omtale et meget haardt Angreb, som det blev udsat for lige straks i

Begyndelsen af denne Periode. Den Slagterlauget ganske uvedkom

mende Anledning var, at Urtekræmmerne i København i August 1758

havde indgivet en Memorial, hvori de hævdede deres Eneret til at for

handle visse i deres Privilegier af 1693 omhandlede Varer. Denne

Memorial sendtes til Generalprokurør H e n r i k S t a m p e s Erklæ

ring, der blev afgivet

. September 1760. Erklæringen er meget om

fangsrig, idet den fylder ikke mindre end 32 trykte Kvartsider, og den

nøjes ikke med at beskæftige sig med Urtekræmmerne, men kommer

ind paa hele Laugsvæsenet, som Stampe viste sig at være en stærk

Modstander af, og paa de enkelte Laug. Betegnende for hans Syn paa

Slagterlauget og de to andre Laug, Brygger- og Bagerlaugene, der

hyppigt sammenstilles med dette, er følgende Ytring: »Derimod er der

visse Lauge, som efter mine Tanker aldeles ingen Yndest fortiene, da

jeg, paa hvad Kant jeg end betragter dem, finder dem i alle Henseen

der skadelige, og ikke kan erfare, at der af deres Indretning flyder det

allermindste Gode. Derhen regner jeg de fleeste, og noget nær alle

Kræmmer Lauge, saavelsom Bager-, Slagter- og Brygger-Lauge.«

Stampe mener, at den Forpligtelse til at lære at udøve et Haandværk

paa forsvarlig Maade, den Forpligtelse, som han anser for Hovedaar-

sagen til hele Laugsvæsenets Oprettelse, bortfalder fuldstændig for

disse Laug, idet det er ham aldeles ubegribeligt, at det kan være nød

vendigt at anvende flere Aar paa at lære, enten at udsælge sit Indkøb

i mindre Partier eller »paa at lære omtrent det samme, som de fleeste

Tjenestefolk i en Husholdning paa Landet maa vide.« Han ser derfor i

Oprettelsen af disse Laug kun et Monopol, ved hvilket Medlemmerne

indbyrdes kan aftale Priser og forebygge, at der bliver for mange om

dets Udnyttelse, for at Laugsmedlemmerne kan faa bedre Fortjeneste.

Under Omtalen af Slagterlauget nævner Stampe, at den i Privile

gierne af 1683 fastsatte Kødtakst aldrig synes at have været overholdt,

og at den Takst, som nu »vilkaarligt« sættes af Magistraten og ofte

forandres, er dobbelt saa høj som den i Artiklerne fastsatte. Han ind

rømmer vel, at Kødet maa være dyrere nu, end da Artiklerne gaves, og

at den højere Konsumtion ogsaa har Indflydelse herpaa, men hævder,

at Slagterlauget er Skyld i, at Kødet i København er en Trediedel eller