KøbenhavnsSlagterlaug

—

en halv Gang dyrere end paa andre Steder, og at dette nødvendiggør

et meget skarpt Tilsyn med Lauget. Stampe kører op med de sædvan

lige Beskyldninger mod Lauget for at bryde sig feil om Taksterne og

hævder, at alene dette kunde være Aarsag nok til at ophæve Lauget,

som i »mangfoldige Henseender« er skadeligt, neppe »paa nogen Kant

nyttigt« og ikke fortjener at skaanes. Han slutter sine Betragtninger

over Laugene med en Indstilling paa ikke mindre end fjorten Punkter,

der alle gaar Laugene meget stærkt paa Livet. Her skal vi naturligvis

indskrænke os til at referere det Punkt, der angaar Slagterlauget.

Baade »daglige og jævnlige« Klager hører man over dette Laug, der

alene er berettiget til at falholde og sælge Okse-, Kalve-, Lamme- og

Svinekød, som noget de fleste Mennesker daglig bruge og behøve til

Livets Nødtørft og Ophold. Naar Slagterne tager for høje Priser

for deres Varer, maa Lønningerne, og dermed Priserne paa andre

Varer, ogsaa stige, men Kødet burde i Danmark, hvor der produceres

mere, end Landet selv kan fortære, være billigere end noget andetsteds,

og dette er langtfra at være Tilfældet.

Stampe udtaler, at Folk ofte er misfornøjede med de af Magistra

ten fastsatte Kødtakster og ser en Berettigelse for Kritiken i den store

Forskel, der er paa Prisen paa Kød i Slagtetiden, da Taksten er ophæ

vet, og fjorten Dage eller tre Uger senere, naar Taksten bliver ansat.

Ogsaa Laugets Kamp mod Fuskere tager han til Indtægt for sit Stand

punkt, idet han anfører, at om Lauget lod sig nøje med en rimelig For

tjeneste, behøvede det ikke at frygte for Fuskere.

Stampes skarpe Fordømmelse munder dog ikke, som man kunde

have ventet det, ud i et Forslag om Ophævelse af Lauget, men han hen

stiller, at Kødtaksten fremtidig fastsættes af Magistraten efter Samraad

med Byens 32 Mænd, eller, saafremt disse to Parter ikke kan blive

enige, forelægges Kancelliet med de Grunde, der taler for en For

højelse, saa at Taksten kan blive fastsat ved kongelig Resolution. Na

turligvis anbefaler han ogsaa, at der gives Slagterne Paalæg om at

holde sig Taksterne efterrettelig. Antallet af Frimestre kommer Stampe

ogsaa ind paa og vil gerne se det forøget, idet han aabenbart anser det

som den eneste Udvej til at faa flere Slagtere i Byen, medens han ikke

taler om Udveje til at faa selve Lauget gjort talrigere.

Stampes Erklæring medførte ingen Resultater. Den sendtes ifølge

kongelig Resolution til Magistraten, men da denne, med Henblik paa