96 / 215
—
95
—
Reskript, der fastslog Svendenes Pligt til at erlægge det nævnte Beløb,
der af Mesteren skulde indeholdes i Lønnen. Hvis en Svend var arbejds
løs eller bortrejst, skulde han betale sine Restancer, før han atter toges i
Tjeneste, og vægrede en Svend sig ved at betale sine Tidepenge, skulde
han idømmes en Mulkt paa 4 Rdl. til Laugets Fattigbøsse. Pengene
skulde betales kvartalsvis og opbevares i en Lade, som skulde være i
Oldermandens Værge. Laden skulde være forsynet ined tre Laase,
hvortil Oldermanden og de to Oldgeseller hver havde sin Nøgle. Laden
maatte kun aabnes i Oldermandens, fire Mestres, Oldgesellernes og
fire andre Svendes Nærværelse, og intet af dens Indhold maatte bruges
uden »i nyttigt og kristeligt Øjemed«, og hertil krævedes Olderman
dens og de fire Mestres Samtykke. Af et Reskript af 11. November
1785 om Tidepenge indenfor alle Laug fremgaar det, at Hensigten med,
at Pengene skulde opbevares af Oldermanden, bl. a. var at forebygge,
at Svendene holdt Laugssamlinger; dette var vistnok et præventivt
Middel mod Arbejdsuroligheder. I 1806 var Svendeladen ikke i Stand
til at bestride sine Udgifter, og det blev da paa en Laugsforsamling
vedtaget, at Svendene i stnaa ugentlige Bidrag skulde yde ekstra
2
Rdl. Dette billigede Majoriteten af Svendene, og et kgl. Reskript af
16. September 1806 fastslog Svendenes Pligt til at udrede Beløbet.
Senere hen har Laden været mere velhavende, thi da der under Tre-
aarskrigen fra alle Sider vistes saa stor Offervillighed overfor syge og
saarede, skænkede Svendene ikke mindre end 500 Rdl. af deres Lade.
Da der i 1794 havde været Uroligheder med Tømrersvendene i
København, fik den store Laugskommission, der i 1790 var blevet ned
sat for at overveje, hvilke forskellige Forholdsregler der kunde fast
sættes for at afskaffe de trykkende Udgifter ved Mesterstykkernes
Forfærdigelse samt andre Forbedringer ved Laugene, Ordre til at
tage hele Laugsspørgsmaalet under Overvejelse. I Kommissionens
Møde 13. August 1794 mødte Slagtersvendene efter Tilsigelse, og
Kommisionen adspurgte dem da om, hvad de maatte have at anføre
som Ønske om Forbedringer i deres Laugsindretning, idet den Rolig
hed og gode Opførsel, som de havde udvist under Urolighederne,
gjorde dem fortjente til, at deres Ønsker vilde blive hørte og forelagt
Kongen til Bedømmelse og Beslutning. Lignende Komplimenter fik
Svendene fra de andre Laug, der ikke havde deltaget i Urolighederne.
Svendenes Ønsker gik ud paa forskellige Ændringer i Frimester-
institutionen, som vi under Omtalen heraf senere skal høre om, og