Previous Page  102 / 215 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 102 / 215 Next Page
Page Background

99

— hvor der i 1813 fandtes 48 Slagterier, medens kun 31 laa indenfor

Voldene, — at have drevet den Trafik at foretage Slagtningerne i

Portene til Gaardene, og det maatte flere Gange, saaledes ved Plakater

af 24. April 1802 og

8

. September 1815, indskærpes, at Reskriptet af

1776 skulde overholdes.

I 1814 var man kommet saa vidt, at der forelaa Tegninger, ud­

arbejdede af den konstituerede Stadsbygmester Meyer, til Opførelsen

af et offentligt Slagtehus med tilhørende Smeltehuse, Bolig med Kontor

for Opsynsmand samt aabne og lukkede Skure. Slagtehuset var pro­

jekteret liggende paa den saakaldte Enighedsværns Plads langs med

Strandkanten, d. v. s. mellem det nuværende Kvægtorv og Stampes-

gade. I Nærheden af Slagtehuset skulde anlægges to Fiskebløderier,

og Midlerne til Opførelsen af hele Komplekset skulde, hvis de ikke

kunde tilvejebringes ad privat Vej, udredes af den kongelige Kasse

eller af Byen, der saa atter skulde have Beløbet refunderet gennem

den Leje, som Slagterne skulde betale. Imidlertid havde hverken Kon­

gen eller Byen Penge, — der skulde bruges et hundredetusinde Rdl., —

og

2

. Marts 1816 udkom en kgl. Resolution, der udsatte Planernes

Virkeliggørelse til bedre Tider. Disse lod vente paa sig i 70 Aar.

Men selv om man i det her behandlede Tidsrum ikke naaede frem

til Opførelsen af et Slagtehus, hvori alt Slagteri kunde foregaa, saa

lykkedes det dog at faa Slagtningerne forvist fra Hovedstaden og

dennes nærmeste Omegn. 10. Marts 1852 fremkom Lov angaaende

visse for Sundheden skadelige Næringsveje, hvori det bestemtes, at

de i Loven omhandlede Næringsbrug, hvoriblandt alt Slagteri, frem­

tidig kun maatte finde Sted uden for en Linie fra Sundet nord tor

Classens Have til den til Østerbro førende Allé, ad Blegdamsvejen,

Nørrebro, Blaagaardsvejen, Aaløbet fra Ladegaardsvejen til Gamle

Kongevej, langs denne Vej, Farimagsvejen, over Vesterbro og langs

Enighedsværnsvejen til Kalvebodstrand. Undtagelser gjaldt kun Per­

soner, der forinden Lovens Fremkomst havde faaet Bevilling paa at

drive deres Næring indenfor denne Linie og som havde Næringen i

Drift, men ingen af disse maatte flytte til et andet Sted indenfor Linien.

Om Slagternes Kødudsalg bestemtes, at det indenfor Linien kun maatte

finde Sted, hvor Sundhedspolitiet tillod det.

Slagternes I n d k ø b a f K v æ g foregik i dette Tidsrum, ligesom

tidligere, i væsentlig Grad ved Rejser Landet over. Vi ser dette bl. a.

af en Indførsel i Laugsbogen, hvor det under 26. Maj 1774 hedder, at en