107 / 215
—
104
—
Komplekset, der kom til at bestaa af 68 større og 10 mindre Butikker.
Hele Udgiften beløb sig til 92 000 Rdl. Ved Reskript af 2. April 1845
gjordes det Slagterne til en Pligt at flytte ind i Boderne og svare den
Lejeafgift, som Magistraten fastsatte, idet man, ganske besynder
ligt, naar man henser til Kampene om Kødtaksten, henviste Slagterne
til at lægge deres forøgede Udgifter over paa Forbrugerne, »da der nu
ikke længere eksisterede nogen Kødtakst«. Men Slagterne etablerede nu
en veritabel Strike. Lauget stillede Krav om, at Butikkerne skulde udlejes
paa Interessenternes og disses Enkers Livstid i Stedet for paa Aaremaal,
og de nægtede rent ud at stille Kaution for Lejens rettidige Erlæggelse.
Da Magistraten intet Hensyn tog til disse Krav, men berammede Auk
tionen til 23. Juni 1845, glimrede Slagterne ved deres Fraværelse, og
Magistraten fik ikke et eneste Bud. Den skulde jo imidlertid have
Boderne udlejede, og der beramrnedes da en ny Auktion, idet man
imødekom Laugets Ønsker, saaledes at en Indehaver af en Butik kunde
sige op med et halvt Aars Varsel, men ikke selv kunde opsiges, ligesom
Kravet om Kaution frafaldtes, naar Lejen erlagdes halvaarsvis forud.
Saa blev alle Boderne udlejede. Kommunens aarlige Indtægt udgjorde
omtrent 6000 Rdl. idet Lejen var 80 Rdl. aarlig for hver af de større
og 40 Rdl. for hver af de mindre Butikker.
Ved Oprettelsen af Boderne ved Nikolaj Taarn var man naaet et
stort Skridt fremad mod det Maal at samle Byens Slagtere paa eet
Sted, men der fandtes dog endnu ti i Boderne ved Vejerhuset, tre paa
Christianshavn, syv i Muren ved Helliggejstkirke og elleve i private
Ejendomme. Da Slagterboderne paa Qraabrødretorv toges i Brug 1852,
forsvandt disse mere eller mindre enkeltboende Slagtere, og alle
Udøverne af Haandværket havde nu Butikker enten ved Nikolaj Taarn
eller paa Qraabrødretorv, hvor Kunderne maatte søge dem.
Det var, som ovenfor saa ofte nævnt, forbudt Slagterne indenfor
Voldene at sælge Kød fra deres Boliger. Salget maatte kun foregaa fra
Boderne. Ved kongeligt Reskript af 9. November 1798 faar enhver Haand-
værksmester i København Tilladelse til at falholde og sælge det af ham
forfærdigede Arbejde saavel i det Hus, hvori han bor og holder Værksted,
som i en Butik. Uagtet der neppe herved har været tænkt paa Slagterne,
giver en Politiplakat af 24. April 1802 »alle og enhver, som i Københavns
Forstæder eller paa dens Grund udøver Slagteri« i Henhold til Forord
ningen Ret til »ligesom forhen« at udsælge det slagtede fra deres Porte.
Mærkeligt nok synes Slagterne ikke at have kendt denne Tilladelse,