104 / 215
— 101 —
med Hensyn til hvormange Kreaturer, der maatte udsættes, som med
Hensyn til, hvor meget der skulde betales i Græspenge. Paa de ind-
hegnede Fælleder kostede en aargammel Hest 10 M., en Ko 8 M., en
Hoppe med Føl 2 Rdl., og et Føl eller en Kalv under et Aar 2 M. Derimod
betaltes for Græsning paa Vestre- og Nørre- almindelige Fælleder samt
mellem Slagtervænget og Stranden udenfor Østerport ligesom forhen
4 M. 8 Sk. af en Hest og 3 M. af en Ko. Slagtervænget, eller Slagter
vangen, indtog hele Strækningen mellem Strandvejen og Sundet, fra
Trianglen og ud til Svanemøllen. I 1792 flyttedes Byens Rettersted, der
laa udenfor Vesterport, til Slagtervænget, men flyttedes 1806 herfra til
Amagerfælled. Da Fæstningens Demarkationslinie blev hævet, udlagde
Magistraten Slagtervænget til Udstykning og Bortsalg. En Del af Lod
derne stilledes til Auktion i 1854, men der opnaaedes intet Bud, og først
nogle Aar senere blev Jorderne solgt.
Slagtervænget ejedes af Byen, men Slagterne havde Grunden i
Fæste, og det var denne Fæsteafgift, der aarlig paalignedes de enkelte
Laugsmestre forholdsvis under Navn af Græspenge. Dette Beløb
udgjorde ved denne Periodes Begyndelse lidt over 71 Rdl. aarlig, men
var i 1787, sidste Aar Regnskabet anfører Græspenge, steget til 100
Rdl. Af Repartitionen i 1751 ses, at ikke mindre end syv Mestre, der
altsaa maa antages at have været Laugets fattige og at have levet fra
Haanden i Munden, ikke betalte Græspenge, medens Hofslagter J e n s
J e n s e n betalte 16 Rdl. Kun tre af de øvrige naaede op over 5 Rdl., og
de fleste betalte fra 1 til 3 Rdl. Repartitionen af Græspengene giver saa
ledes et ypperligt Billede af de økonomiske Forhold indenfor Laugs-
mestrenes Kres og viser, at Slagterne ikke var særligt velstillede Folk.
Omkring 1750 laa Byens S l a g t e r b o d e r dels i Klosterstræde
og Skindergade, dels ved Vejerhuset, og desuden havde Frislagtere
Boder paa Kongens Nytorv. Desuden laa der enkelte Boder, vistnok
navnlig for Frislagtere, omkring i Byen, og endelig var der Kolonien
paa Ulfeldts Plads, det senere Graabrødretorv. Endnu i Aaret 1806
eksisterede Boderne i Skindergade og Klosterstræde, men Aaret efter
ødelagdes de i Bombardementet, og de opførtes ikke senere. Nogle af
de derboende Slagtere slog sig ned paa den nærliggende Ulfeldts Plads,
hvor der i 1841 fandtes 13 Slagterboder, andre paa Nikolaj Kirkeplads.
Ulfeldts Plads var paa denne Tid en Skam for Byen. Ikke blot stod her
endnu Ulfeldt’s Skamstøtte, der hverken i Udseende eller som Minde
var nogen Pryd, men rundt om den var der i Tidens Løb rejst snavsede