KøbenhavnsSlagterlaug

100

—

Del Mestre, der var tilsagt til Møde, ikke havde indfundet sig, »siden

de fleeste deraf eller til Deels ere i Landet for at besørge og søge ved

Indkiøb deres Næringsvej.« 1786 var Oldermanden paa Indkøbsrejse i

Jylland og Holsten, hvilket fremgaar af to Udgiftsposter i Regnskabet,

og en anden Gang viser Regnskabet, at Lauget har betalt for en Takst

for Transport melem Aarhus og Kalundborg. Vi skal ikke her komme

ind paa de forskellige Bestemmelser angaaende Kvæghandelen i Dan

mark, men blot lige nævne, at Lauget i 1829 indgav en Ansøgning om

at faa indført forskellige Forandringer, som det mente vilde bidrage

til at fremme Københavns Forsyning med Kød til billigere Priser. Kan

celliets Svar af 4. Januar 1831 var afvisende, idet man mente, at den

Frihed, der var tilstaaet for Kvæghandelen, burde bevares i uformind

sket Grad. Slagterlauget vendte sig i Ansøgningen særligt imod Pran-

geriet, som Lauget paastod var tiltaget i foruroligende Grad i Løbet af

de sidste fire Aar. Prangerne opkøbte saaledes alt, hvad de kunde faa

fat paa i Forventning om nu, da Kødtaksten var hævet, at kunne afsætte

det med Fordel, men de lagde derved Slagternes Indkøb Hindringer i

Vejen. Prangeriet havde særligt sit Tilholdssted paa Vesterbro, dog

ikke paa Trommesalen, men foregik iøvrigt langs Landevejene og i

Kroerne ved disse. Det er forstaaeligt nok, at Slagterne gerne vilde

denne Handel til Livs, men det lykkedes altsaa ikke.

Indkøbsrejserne, der var nødvendige for Næringens Drift, kan vel

nok betegnes som en Byrde for Slagterne, og vi skal her i Korthed

nævne et Par andre Byrder, der hvilede paa Laugsmestrene.

I Laugsartiklerne af 1683 var der fastsat en Mulkt af

Rdl. for

Udebliven fra B o r t b æ r i n g a f L i g . Det ser ud, som om Laugsmed-

lemmerne jævnlig har villet unddrage sig denne Pligt, thi i Indtægts-

regnskaberne ses det, at der er blevet opkrævet Bøder for Udeblivelse,

og 1804 indstillede Oldermanden til Kancelliet, at Mulkten forhøjedes

til 4 Rdl., da 1 Rdl. var et utilstrækkeligt Tvangsmiddel. Ved Reskript

. Januar 1805 forhøjedes Bøden som ønsket.

Var Pligten til at møde til Ligbæring ikke en Byrde af større

Betydning, saa var Græspengene saa meget større.

Maj 1769 udkom der en ny Plakat o m G r æ s p e n g e . Det frem

gaar heraf, at Kvæget ikke maatte udsættes før

. Maj. Udsættelsen

skete væsentligst paa Nørre og Øster Fælled, hvoraf fire Stykker var

indhegnede med Grøfter og Laager, og disse fire Stykker, saavelsom de

andre almindelige Fælleder, var takserede af uvillige Borgere, saavel