109 / 215
1
eller ogsaa er den gaaet i Glemmebogen, thi i 1853 spørger Laugets
Oldermand om, hvorvidt der maatte være noget til Hinder for, at de
Slagtere, der bor uden for Portene, men har Butikker ved Nikolaj
Taarn, tillige falholder Kød fra Portene i deres Ejendomme. Indenrigs
ministeriet svarede, at det var Slagterne i Henhold til Reskriptet af 1798
i deres gode Ret til.
Om Slagterbutikkernes Udseende i ældre Tid gør den yngre nule
vende Generation sig vanskeligt noget Begreb, naar den tænker paa vor
Tids straalende og skinnende Slagterbutikker med deres Stengulve,
fajanceklædte Vægge og Marmordiske, alt indrettet under Hensyn til
en pinlig Renholdelse. Den ældre Generation vil med et Smil erindre
Boderne ved Nikolaj og paa Qraabrødretorv med deres, fra et sund
hedsmæssigt Synspunkt set, meget spartanske Udstyrelse. Og hvordan
har Forholdene saa ikke været for ca. halvandet Aarhundrede siden.
Om hvordan man kunde tænke sig at installere en Slagterbod, faar man
et godt Begreb, naar man hører, at en Frimesters Enke, der 1845 var
blevet tvunget til at opgive sit Stade paa St. Annæ Plads, begærede at
blive anbragt i et af Garnisonskirkes Ligvognsskure. Den Plan faldt
dog Autoriteterne for Brystet.
Laugets Medlemmer solgte dog ikke alene, som man af det foran-
staaende skulde mene, deres Varer fra Boderne. 16. Maj 1814 vedtog
Lauget, at ingen Omløbere maatte falbyde Kød til Byens Indvaanere,
men alle Varer skulde sælges fra Boderne. Beslutningen var under
skrevet af 23 Laugsmestre, men den blev ikke effektiv, thi 6. Januar
1816 udkom en Kancelliskrivelse, hvoraf fremgaar, at nogle Slagtere
havde ønsket, at Slagterne i København fik uindskrænket Ret til at
ombære Kød i Husene. Kancelliet mente, at det ikke var tilraadeligt at
give Slagterne et saadant Privilegium, men man vilde dog gøre et For
søg hermed, idet man mente, at denne Maade at falholde Kød paa
kunde tilstedes paa visse Vilkaar. Slagterne fik derfor Tilladelse til
hver Søgnedag efter Kl. 12 at ombære Kød til Salg, og, for at ingen
uberettiget skulde kunne udøve Salget, skulde hver Ombærer være for
synet med et Tegn fra Politiet, der viste hans Berettigelse til Salget. Der
rørtes igen ved Spørgsmaalet i 1818, da Lauget ønskede al Omløben
med Kød i Husene forbudt, men da Kancelliet erklærede, at de tidligere
gjorte Forsøg ikke havde vist sig at virke skadeligt, men tværtimod
stemmede med Husmødrenes Ønsker, resolverede Kongen, at Ordnin-
—
106
—