KøbenhavnsSlagterlaug

—

paa, at de maatte ligestilles med Mestrene med Hensyn til Opsigelses-

tiden. Hvad Svendene har ment hermed, vides ikke, thi da Mestrene

mødte i Kommissionen to Dage senere, erklærede de, at Svendene hos

dem fæstedes for et Aar ad Gangen, nemlig fra Mortensdag til Mor

tensdag, og at der saavel fra Mestrenes som fra Svendenes Side for

dredes et Fjerdingaars Varsel for Opsigelse, saa at Forholdet var

ganske gensidigt.

Laugskommissionens Resultater fremkom i en kgl. Resolution af

18. Juli 1798, der i § 15 giver Regler for Forholdet mellem Mestre og

Svende i Almindelighed. Herefter stilledes Parterne frit med Hensyn

til saavel Løn som Opsigelsesfrist, men der skulde fremtidig afsluttes

Kontrakter mellem Parterne, og i Kontrakterne, der udfærdigedes paa

trykte Formularer, skulde alle Vilkaar, som Parterne var blevne enige

om, indføres. Kontrakterne skulde udfærdiges paa Raadstuen og regi

streres i Raadstueskriverens Protokol. Saafremt der ikke var udfær

diget nogen Kontrakt mellem Parterne, skulde Opsigelsesfristen være

14 Dage fra begge Sider, dog at en Svend, der var i Gæld til sin

Mester, ikke maatte forlade Tjenesten uden Mesterens Samtykke.

Hvis en Svend forlod Tjenesten i Utide eller uden Opsigelse, skulde

han straffes med 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød og erstatte

Mesteren den tilføjede Skade og Tab, men jog Mesteren en Svend af

Tjeneste uden lovlig Grund eller Opsigelse, skulde han betale ham Løn

for den resterende Tid, hvorhos Svenden skulde være berettiget til

straks at tage Tjeneste hos en anden Mester.

Medens Handelen med levende Kvæg som tidligere omtalt foregik

paa Trommesalen uden for Byens Porte, foretoges S l a g t n i n g e n i

Gaardene indenfor Voldene. Det kan ikke være andet, end at dette,

med Datidens snævre Pladsforhold saavel i Gaard som i Gade, med

daarlige Udskylningsforhold og med den paa mange Maader mangel

fulde Renlighedssans, har været følt som en Gene. Flere Gange til

holdtes Slagterne om ikke at udkaste Affald paa Gaden, men sørge

for dets Bortførsel. Ligemeget hjalp det, og selv om man endog, som

det synes, var tilbøjelig til at skrive Opkomsten af Pest og andre Epi

demier paa Slagternes Regning, blev der intet alvorligt foretaget. At

Slagtningerne, efter at Valkendorfs Slagtehus var nedlagt, atter udførtes

indenfor Portene, var et kulturelt Tilbageskridt, som man først om

kring Aarhundredskiftet begyndte at snakke om at faa ændret. Men

Snakken blev af lang Varighed.