10 / 88
Remser, Lege, Ordsprog, Gaader o. s. v. I de følgende Aar-
tier indløb fra hele Landet en anselig Post af disse gamle
Sager fra begejstrede Danskere; høje og lave, Adelsdamer,
Præster, Lærere, Bønder (især Højskolefolk), Skoleelever og
andre samlede ind til ham. Dette rige Stof danner nu den
værdifulde Grundvold i Dansk Folkemindesamling paa det
Kgl. Bibliotek. En Del udgav han selv i sine »Gamle danske
Minder fra Folkemunde« I—III (1854-61), men Størsteparten
er endnu uudgivet. En systematisk Udgave af Sagnene (ved
Arkivar Hans Ellekilde) er for Tiden ved at udkomme. - I
nærværende Bog er enkelte af Sv. Grundtvigs københavn
ske Sagn optaget.
Grundtvig selv var ikke den, der som Thiele drog ud for
at udspørge Menigmand. Han sad i Hovedstaden ved sit
Skrivebord, der nu staar i Dansk Folkemindesamling, og
organiserede derfra Indsamlingen. Som Følge deraf havde
han ikke det intime Kendskab til de folkelige Traditions
bærere og deres Psykologi, som maaske nok havde været
ønskelig, set fra vort Standpunkt, men til Gengæld hævede
det sikkert i manges Øjne den ofte foragtede Beskæftigelse
med Folkeminder, at en Søn af den gamle Grundtvig, til
med en Kaptajn og Professor, sagde god for den.
I sit Opraab gik Grundtvig ud fra, at det var i allersidste
Øjeblik, at Indsamlingen blev foretaget. Dette gjaldt for saa
vidt ogsaa de mere komplicerede Folkeminder: Eventyrene
og Folkeviserne. De var virkelig paa retur. Allerede den
gang begyndte Opløsningen af de gamle Livsformer, der var
en Betingelse for den folkelige Fortællekunsts og de gamle
Folkeskikkes Bevarelse. Men heldigvis saa han for sort;
Folkeminder dør ikke ud i Løbet af faa Aar. Den største
Mængde af Sagn og andre Folkeminder skulde først ind
samles efter hans Levetid. Lige op til vore Dage har der
7