14 / 88
Bygningsværker
som Børsen, Christiansborg og Frederiks
berg Slot har deres Sagn, og
Kirkerne
ligeledes. Der er pud
sige Skæmteforklaringer paa
Stednavne
som Farimagsgade
og Holger Danskes Briller. En stor Rolle spiller Beretninger
om
Ugerninger
og
Ulykkestilfælde:
de slemme Munke i Klo
stret paa Jarmers Plads, Gravrøveri, Brudeparret, som kørte
i Aaen; om
Ildebrand:
Kirkens Sangværk, der spiller, den
retfærdige Mand, som redder sit Hus. Mange af de fortalte
Sagn har Paralleller andetsteds, saaledes bl. a. begge de sidst
nævnte. Troen paa, at der under Bygningsværker skal be
graves et levende Menneske, for at de kan bestaa, er almen
udbredt,
Spaadomme
om Byers Undergang ligeledes. Selv
følgelig fortælles der om
Hekse
og deres Gerninger, om
Trolddom
og kloge Folk, om
Præster,
som kan mane, om
den hemmelighedsfulde sjette Mosebog
Cyprianus,
-ja ,
Fan
den
selv optræder her som saa mange andre Steder, ovenikø-
bet i et moderne Skæmteeventyr, som det om Blæsten paa
Frue Plads. En Gruppe handler om Mennesker, der forvand
ler sig til
Varulve,
en anden om
synske
Folk og om
Dobbelt
gængere.
Særlig mange Sagn er der om
Spøgeri
og
Genjærd:
der er Selvmordere, Forbrydere, Gniere, som allesammen
ikke kan finde Ro i Graven; Spøgelseskareten kører sin nat
lige Tur; der er gloende Skildvagter, graa Katte og sorte
Pudler; Gengangere banker paa Døren eller viser sig hævn
gerrige. Kun et Udvalg af denne Gruppe er taget med, lige
som af den anden store Afdeling:
Varsler
om Ulykke og
Død. Det er, som om der stadig er Livskraft i denne sidste
Gruppe; endnu træffes der Mennesker, der oplever den Slags
Ting, som almindelige Dødelige ikke kender noget til. - Og
saa er der Hyldemor fra Nyboder, Hyldetræets Dryade, en
Hilsen fra Naturen uden for Byen; H. C. Andersen har gjort
hende verdensberømt gennem sit Eventyr.
I I