13 / 88
alt væsentligt være forbi, selv om visse Arter af Folkeminder
nok vil leve videre, maaske i nye Former, f. Eks. stedlige
Traditioner, Skæmtesagn, Børnerim og Gaader. Det er
imidlertid godt, at saa stor en Mængde af det ældre Stof er
reddet, som Tilfældet er.
II.
D
a
Svend Grundtvig i 1850erne var
i
Gang med sin Ind
samling, var der, fortæller man, en Del kaade unge Studen
ter, som satte sig hen og digtede en Række Sagn fra Køben
havn og sendte dem ind til ham. Maaske har de unge Men
nesker blot villet drive Spas med Foretagendet, men umuligt
er det ikke, at de har hørt til dem, der for Alvor mente, at
man i København ikke kendte noget til ægte Folkesagn, -
i den Grad var Sagn og Folketro i den almindelige Bevidst
hed knyttet til Landet. Forøvrigt er Beretningen næppe
sand, men snarere selv et Sagn.
I Virkeligheden er der baade i vore Provinsbyer og i Ho
vedstaden samlet et meget betydeligt Stof af Folkeminder,
ikke alene i forrige, men ogsaa i dette Aarhundrede. Paa
de følgende Blade bringes der et Udvalg af Sagn, gamle og
nye, fra selve København og den nærmeste Omegn.
»Hver By har sin Heks og hvert Sogn sine Trolde« siger
Drachmann med Rette, og det gælder som sagt fuldt saa vel
for Landets største By som for dets mindste Landsby. Visse
Sagntyper vil man naturligvis forgæves søge paa Brostenene
- det gælder især Natursagnene -, men et rask Overblik over
Stoffets forskellige Hovedgrupper vil vise, at den køben
havnske Overlevering paa ingen Maade er fattig, og at den
heller ikke er væsensforskellig fra det øvrige Lands.
De
historiske Sagn
er rigt repræsenterede, som naturligt er;
der fortælles om Konger og Helte og Stormænd. De kendte
1 0