9 / 88
En Del af Thieles københavnske Sagn er optaget i nærvæ
rende Samling, væsentlig efter Førsteudgaven, der gennem-
gaaende er friskere i Mælet end Udgaven fra 1843.
Thieles Værk betød desværre, at ingen andre havde Mod
paa at fortsætte Arbejdet med Indsamlingen. N. F. S. Grundt
vig troede, maaske forledt af Titlen »Danmarks Folkesagn«,
at Thiele havde samlet
alle
danske Sagn, og det er der sik
kert andre, der har ment. Man kendte paa den Tid, der dog
paa sin Vis sværmede for det folkelige, saa sørgeligt lidt til
de Skatte, der levede i Folkemunde; nogen virkelig Kon
takt opstod der ikke mellem Almuen og de dannede Klas
ser. Præsten
Rasks
lille Underholdningsblad »Morskabslæs
ning for den danske Almue«, fra omkring 1840, er allerede
ved den uheldige Titel - for Morskabslæsning var det saa
sandelig ikke -, et godt Eksempel paa, at man overhovedet
slet ikke forstod at slaa ind paa Almuens Sprog og Tanke
gang. Tonen blev faderlig naiv og overlegen, trods den
utvivlsomt gode Vilje. Ogsaa Rask bragte en Del Sagn,
og det er den bedste Del af hans Morskab.
Et nyt Initiativ kom først, da N. F. S. Grundtvigs Søn,
Svend Grundtvig
(1824-83), i Aaret 1843 som nittenaarig ud
sendte et Opraab til danske Mænd og Kvinder om at ind
samle de Folkeviser, der endnu levede i Folket. Han havde
allerede da undfanget den dristige Idé at faa udgivet Dan
marks gamle Folkeviser, og det lykkedes ham som bekendt
at faa det vældige Foretagende i Gang; men selv naaede han
ikke at se det færdigt, thi det er endnu ikke helt afsluttet.
Som Følge a f Opfordringen modtog Grundtvig foruden
Viser en Del Sagn og andre Folkeminder, og han indsaa
snart, at en Indsamling afViser alene var for snæver. 1854
rettede han paany en kraftig Opfordring til det danske Folk,
men dennegang om at samle
alt:
Eventyr, Sagn, Tro, Rim,
6