388 / 598
1925.
1254
Cirk. ang. fri Proces.
6 Okt.
Justitsmin. Cirk.
til Overpræsidenten i København og;
Nr. 139. samtlige Amtmænd.
I flere Justitsministeriet forelagte Sager er der blevet,
rejst Tvivl om, i hvilket Omfang der bør meddeles fri Proces
i Retssager, som af Lejere anlægges i Henhold til §§ 22 og
23 i Lov Nr. 83 af 1. April 1925 om Boligforholdene.
Det er blevet gjort gældende, at da begge Parter i saa
danne Retssager i Medfør af nævnte Lovs § 24, 2det Stk.,,
1. Pkt. i første Instans er fritaget for Retsgebyr og for Brugen
af stemplet Papir, vil Meddelelse af fri Proces som Regel
kun medføre, at der kan beskikkes Parten en Sagfører.
Da Dommeren imidlertid i Henhold til Retsplejelovens § 429>
2det Stk., har Pligt til i Underretssager at vejlede Parterne,,
saafremt disse ikke møder ved Sagfører, skønnes Sagfører
hjælp ufornøden, og der synes saaledes ikke at være Grund
til at meddele fri Proces i første Instans i de paagældende
Sager, naar de behandles som Underretssager.
Foranlediget heraf skal man efter stedfunden For-
handling med Indenrigsministeriet meddele, at Bestemmel
sen i Lovens § 24, 2det Stk., hvorefter begge Parter i Rets
sager, som af Lejeren rejses i Henhold til §§ 22 og 23, i første
Instans er fritaget for Retsgebyr og for Brugen af stemplet
Papir, medens fri Proces iøvrigt kan meddeles Parterne
efter Reglerne i Retsplejelovens § 330, efter Justitsmini
steriets Formening maa forstaas saaledes, at Parterne, naar
Betingelserne foreligger efter na;vnte § 330 — d. v. s. Trang
og rimelig Grund til at fore Proces — skal have Adgang til
at opnaa fri Proces, uanset at Dommeren efter Sagens Be
skaffenhed som Underretssag har Vejledningspligt i Hen
hold til Retsplejelovens § 4-29, 2det Stk. Kun naar den
Part, der anholder om fri Proces ikke ønsker Sagfører be
skikket til at udføre Sagen for sig, bør fri Proces for Under
retten, uanset at Betingelserne efter Retsplejelovens § 330
foreligger, ikke meddeles, idet Bestemmelsen i Boliglovens.
§ 24, 2det Stk., 1ste Pkt. da gør Bevillingen i alt væsentligt,
overflødig.
Nr. 139. Min. Tid. A. S. 11-1— 15.