104 / 107
KUNSTINDUSTRIMUSEETS UDSTILLING
AF HAANDARBEJDER
K
u n s t i n d u s t r i e n
har just ikke glim
rende Kaar i Danmark. Der gives gan
ske vist forholdsvis m ange Penge ud til Kunst,
men det alm ene Publikum forstaar ved Kunst
kun Malerier, Kobberstik og Skulptur, altsaa
noget til at hænge paa Væggen eller stille paa
en Piedestal, og aldeles ikke kunstnerisk udar
bejdede Brugsgenstande. Folk gaar gerne hen
og ser paa dem, m en naar de hører Prisen, la
der de det gerne blive ved B eundringen og gør
deres Indkøb i en Galanteributik. Idetm indste
har en D am e, der forarbejder m eget smukke
Læderting efter antike og moderne Mønstre,
sagt m ig, at det er hende um uligt at sæ lge dem
i Kjøbenhavn, hvorimod de har rivende Afsæt-
n in g i Stockholm . For BroderiersVedkommende
er der oven i Købet kommet den Vanskelighed
til, at alle Stormagasiner og U geblade nu h o l
der Broderiforretning en gros, hvor flere tu
sinde relativt nette Lampebakker eller Bordlø
bere leveres Kunder og Abonnenter frit tilsendt
for noget som halvanden Krone. H ele det jævne
Dam epublikum forsyner sig paa denne Maade,
næppe til Forbedring af den gode Smag.
Det er derfor saare fortjenstfuldt, at Kunst-
industrimusæet jæ vn lig ordner en lille U d stil
lin g af skønne Haandarbejder som d en , der i
disse Dage holdes aaben. H vilk en Sum af
Skønhedssans og Kultur er ikke sam let i disse
Arbejderi Med hvilken Næ n som h ed er ikke
hver Traad valgt for at frembringe just den
Farvetone, som hørte til paa dette Sted. At
næ vne dem alle vilde føre for vidt — de fleste
af dem er smukke. Der er Fru Ida H an sens
pragtfuldt udførte Pude efter M øhis T egning,
der er Mette Westergaards farveblide Væ vnin
ger, ogsaa efter T egn ing af Møhi, et meget
smukt vævet Stykke i Ramme af Frøken Dahle-
rup i lige Maade efter M øhi, nogle herlige
Kniplinger af Fru Ryberg H an sen item tegnede
af Møhi. Overhovedet bibringes man det Ind
tryk, at hvis denne udmærkede Kunstner ved
en Naturkatastrofe forsvandt fra Jorden, hvad
H im len forbyde, saa vilde saa godt som al
dansk kvind elig Kunstindustri falde i Støv med
det samme. Var alligevel ikke lidt Variation
øn sk elig — for at undgaa Ensartethed? I hvert
Fald gør det godt som enVariant at se Fru Møl-
ler-Jensens Uldbroderier i en lidt grov Syning,
en morsom T eknik, som man maa ønske U d
bredelse. Ogsaa Fru Harriet B ing syn es at gaa
sine egne Veje. H end es smukke syede Knip
linger er ganske vist tegnede af H an s Tegner,
men alle de nyd elige silk esyed e sm aa Kurve
med Blomster er vistnok helt skabte af hende
elv. Fru Harriet B ing er beundringsvæ rdig.
H un er Sjæ len i den B ingske Porcellæns-
fabrik. og dog naar hun at gøre N aalen s Ger
n in g til Kunst.
Omsider faar vi ogsaa paa denne U d stilling
Fru M imi Larsens H ed eb osyn inger efter egen
T egn ing at se, virkningsfulde og egenartede.
Særlig tager de tætte Broderier sig udmærket
ud. Men hvad siger Selskabet til H edebosy-
n ingen s Fremme til d isse T egninger med Stjer
ner, Blomster og Figurer udskaarne i Stoffet?
Ikke at jeg bebrejder Fru M im i Larsen det,
men det er jo efter d isse Kenderes M ening
ligefrem H elligbrød e mod den gam le H edebo-
syn in gs Aand. Fru M im i Larsen vil vel hertil
svare, at i de senere antike Hedeboarbejder er
ogsaa udklippede Partier. Hver maa jo saa
være glad for Sit. Det kan nu Selskabet til He-
d eb osyn in gen s Fremme sagtens være. Det
fremviser ganske dejlige hvide Arbejder, lig e
som Frøken Borups T hedug i samm e Teknik
syn es m ig uforlign elig smuk.
Frøken Dagmar Olrik har bl. a. udstillet en
Stol med et indtagende rosenisprængt Mønster
og forskellige Væ vninger, der staar lige højt i
H en seend e til Kunstsans som til Udførelse. En
Pude med en hvid Hjort, tegnet af Frøken M a
riane Høst, maatte det være en G læde at have
i sin Sofa; af større dekorativ V irkning er dog
en Gobelin, tegnet af samm e Kunstnerinde,
forestillende en hvid Paafugl om given af svagt
rødm ende B lom ster, skønt Paafuglens hvide
H ale forekommer m ig at optage lidt for m egen
Plads i T egningen. En anden B illedvæ vning
m ed tre Fugle i en H ave af Frøken Emm y
Brønnum er tegnet af E lise K onstantin-H ansen
og ganske præget af denne Kunstnerindes y n
defulde Naturopfattelse.
Af de nu saa moderne Guld- og Sølvbrode
rier har U d stillingen m ange smukke Eksem
plarer, f. Eks. Fru Bering L iisbergs pragtfulde
guldbroderede Taske, m en hvis jeg skulde sige,
hvad jeg fandt mest indtagende paa U d stillin
gen, saa blev det vist Fru Søes Perlefrynser til
Lampeskærme. Hvor er de dog henrivende!
A ldrig havde man da tænkt sig , at en Perle
frynse kunde blive til en slig Ø jenslyst og en
saadan Pryd for den Stue, hvor d en , anbragt
paa en lysen d e Lam pe, altid vil faa en iøjn e
faldende Plads.
Dette er, som man vil se, ikke Kritik, men