105 / 107
kun et Udtryk for G læde over det Sete. Det er
saa morsom t at konstatere, at den kvindelige
Kunstindustri staar ganske paa H øjde med den
m and lig e, naar den opfattes og udøves paa
rette Maade. Maatte U d stillingen blot give
M ange Lyst til at udføre virkelig værdifulde
Haandarbejder, se lv om de kræver en D el Tid,
istedetfor det meget Godtkøbsjask, der gras
serer. Man kan mene, at et Haandarbejde har
ikke meget at sige. Men en øget Skønhedssans
i H jemm ene er det første Skridt hen im od en
mere almen Forstaaelse af, hvor meget vort
Lands og vor Bys Forskønnelse har at b e
tyde.
EMMA GAD.
VESTERBROS TORV
D
ET Udvalg, der den 1. April d. A. n ed
sattes til Overvejelse af det af Forenin
gen fremsatte T ilbud om at skænke den af
B illedhugger Rasmus Harboe m odellerede
Brønd til Opstilling paa Vesterbros Torv, har
nu endt sit Arbejde, idet det under 30. Novbr.
har afgivet en Betænkning, i hvilken det bl. a.
hedder:
»Da der alt saa tidligt som i 1907 af Borgere
paa Vesterbro er fremsat Klager over Torvets
T ilstand og udtalt Ønsker om dets Om lægning,
og da det ligeled es i 1907 af B rolæ gningsdirek
tøren overfor Magistraten er udtalt, at Brolæg
ningen paa Torvet var i en saa daarlig Forfat
ning, at den burde fornyes, uden at disse H e n
vendelser dog har haft nogen Virkning, og da
en d elig Borgmesteren for 4. A fdeling har u d
talt, at Torvets nuvæ rende T ilstand fornuftig
vis ikke kunde opretholdes, har U dvalget an
set det for naturligt ogsaa at tage andre til
Torvet hørende Forhold under Overvejelse,
derunder ogsaa M uligheden for F jernelsen af
de Torvet saa stærkt skæmm ende Nødtørfts-
anstalter og d isses Erstatning paa anden M aa
de, hvilket efter U dvalgets Opfattelse var sær
deles ønskeligt.
Udvalget er enigt i, at det af Kjøbenhavns
Forskønn elsesforening tilbudte Kunstværk,
den H arboe’ske Brønd, bør modtages med Tak
og opstilles paa Vesterbros Torv og stiller ne
denfor Forslag herom til Beslutning. Efter U d
v lgets Skøn har Brønden ikke ringe kunstne
risk Værdi, og den vil, opstillet paa det angiv
ne Sted, virke smukt og sikkert være til Glæde
for de mange, som daglig passerer Vesterbros
Torv.«
U dvalget anbefaler sluttelig Borgerrepræ
sentationen
»at v e d t a g e , at den af Kjøbenhavns For
skønnelsesforening tilbudte Brønd modtages
m ed Tak og opstilles paa Vesterbros Torv, som
angivet i Plan B, og til dens Opstilling og til
T elefonkioskens F lytning at bevilge et Beløb
af 2895 Kr. at afholde af Kapitalformuen;
at o p f o r d r e Magistraten til snarest muligt
for Forsam lingen at fremsætte Forslag om Be
v illin g til Opførelsen af en underjordisk Nød-
tørftsanstalt, som af Brolægningsdirektøren
foreslaaet, saaledes at de nuværende Kabinet
ter kan fjernes;
at h e n s t i l l e til Magistrat og Budgetud
valg, at der paa Budgettet for 1913—14, Bilag
18, A. 2, optages B evilling til Ombrolægning af
Vesterbros Torv med nye Sten, eventuelt ved
Udsæ ttelse af andre Vedligeholdelsesarbejder
paa denne Konto.«
U dvalgets Formand og Ordfører er Archi
tekt
ANDR. FU SSING .
TYSK STILSTAND OG DANSK UDVIKLING
D
IE sch ö n e deutsche Stadt er Fæ llestitelen paa to
h o s R. P iper & Co. i M ü nchen udkom ne Sm aa-
boger, der giver os i D anm ark adskilligt af lidet o p
byggelig N atur at tæ nke paa. D et nylig udkom ne Bil
ledvæ rk »Danm arks gam le H ovedstad« forfølger et
lignende Maal som de to tyske Bøger; m en m edens
hin stiller os A nsigt til A nsigt m ed isæ r for den ældre
Tids V edkomm ende unøjagtige og kun m aadeligt op
lysende A fbildninger af københavnske Gadepartier
og Bygninger, der for S tørstedelen er æ ndrede til
U kendelighed eller tilintetgjorte dels af Krigs og Ilde-
brands Hæ rgninger, dels — hvad væ rre er — af vore
egne V andaler, m edens den danske Bog altsaa er at
betragte som en Sam ling af gam le snurrige og m o r
som m e Billeder, er Billederne i de tyske Bøger
tagne i den nyeste Tid og frem viser Bygninger og
Bypartier, som de har set ud i A arhundreder, og
som de ser ud idag.
I F orordet til Bindet »M itteldeutschland« siger
Textens Forfatter Gustav W o lf: »Kun ganske faa
har en Forestilling om m ellem tyske Byers virkelig
en d nu utrolig store A fvekslingsfylde og Skønhed.
B eboerne selv ved næ ppe af den at sige; derfor
bevarer de heller ikke det skønne fra F ordæ rv og
99