106 / 107
gør sig k nebent Um age for at øge det paa fo rstan
dig Vis.« — D isse Ord indeholder en fattig T røst
for dem herhjemm e, der m ed Sorg h ar set det
V oldsregim ente, der saavel i K øbenhavn som i
K øbstæ derne er øvet m od det lidet karakteristisk
skønne, som uafvendelige U lykker havde levnet
os, m en som »stod i V ejen for U dviklingen«. D et
har sin store Betydning, at de m ange for S tø rste
delen gamm elkendte P ro sp ek ter af det forsvundne
K øbenhavn er blevet sam let i een Bog, der viser
A lm enheden en Del — langt fra alt — hvad der i
det 19de Aarhundr-ede h ar staaet i V ejen for U d
viklingen; en Samm enligning m ed, hvad U dviklin
gen har bragt, kan da m aaske styrke den allerede
vakte S ans for dels at bevare den Sm ule, der er
tilbage, dels at »øge det paa forstandig Vis«, isæ r
h vo r saadan f o r s t a n d i g Ø gelse kan ivæ rksæ ttes
m ed samm e B ekostning som en uforstandig, og
h vo r det, der fortjener at bevares, ikke er saa b rø st-
fældigt, at Bevaring er lig Om bygning. H er tæ nkes
n æ rm est paa Frederiks H ospital, der vel sag ten s i
al Stilhed er b estem t til at følge den gam le k on ge
lige P orcellæ nsfabrik og W aise n h u se t for ligesom
de at afløses af F orretning sby gn in g er i den bana-
leste M urm esterstil.
D enne Stil, som N ødvendigheden af en hurtig
O pbygning i F orbindelse m ed stor A rm od paatvang
K øbenhavn efter B om bardem entet 1807 — og som
Byens hurtige Vækst, efter at V oldene faldt, om end
ikke nødvendiggjorde saa dog begunstigede — har
sat sine hæ slige S por hele D anm ark over, h v o r en
hver brav P ro vinsby efter E vne stræ bte og endnu
stræ ber efter at ligne H ovedstaden, hvilket h ar bevir
ket, at K ollektivbegrebet »Den sm ukke danske By«
næ ppe existerer m ere. Vi h ar jo ganske v ist H elsingør
og Ribe, og vi har haft Kolding, m en en b lot forholds
vis saa stor M angfoldighed af skønne, m o rsom m e
og for deres B estemm else karakteristiske Bygninger,
som »Die sch ö n e deu tsch e Stadt« bringer Gengi
velser af, turde det væ re um uligt at opdrive i D an
m ark. Og det m aa erindres, at skø nt de to forelig
gende Bind — S üddeutschland og M itteldeutsch
land * ) — tilsamm en indeholder 353 A fbildninger,
er det s a a langt fra, at Bunden er skrabet, at der
som oftest kun findes en enkelt A fbildning fra
h ver By, m ens kun saadanne M usæ er af gamm el
B y g n in g s k u n st som N ürnberg og R othenburg o.T.
er repræ senterede af h enholdsvis 7 og 10 Billeder.
Til G engæld er der de nydeligste P artier fra Byer,
hvis N avne næ pp e er kendt i D anm ark — hvem
har et klart Begreb om B eliggenheden af Braunfels,
D uderstadt, Büdingen eller L eisnig?
D et er Kirker, offentlige P rofanbygninger (Raad-
h u set i O sterode am H arz), borgerlige B eboelses
h u se (Gade i D etm old, Joh an n isstrasse i Göttingen),
S tadsm ure (P a ssau , D on auw ö rth ) og Byporte.
*) N orddeutschland foreligger ikke m ens dette skrives.
N avnlig af disse sidste findes herlige E xem plarer
afbildede. N ogle af dem , f. E ks. Jak o b erth o r i A ugs-
burg, ligger øjensynlig h elt om givne af Byen, hvis
Udvikling ganske rolig er foregaaet uden om P o r
ten, hvis B evarelse h ar væ ret dikteret af ren t
k u n stnerisk eA arsager, fordi den h ar p y n te ti Byens
S ilhouet eller h ar dan net en sm u k G adeafslutning.
M an h ar i disse tyske Sm aakøbstæ der m ed eller
uden sagkyndig F orklaring forstaaet, at disse m ed
F orsvarsøjem ed byggede T aarne, selv om de for
læ n gst havde o ph ørt at tjene deres oprindelige Be
stemm else, var en organisk B estanddel af Byen,
hvis F ysiognom i vilde lide ved deres F jernelse. Og
det viser sig, at selv h vo r den architektoniske U d
sm ykning er b eg ræ n set til det m indst mulige, som
f. E ks. ved Oberes T hor i R eutlingen, gør P orttaar-
n et en V irkning, som intet kan erstatte. Saa aab en t
et Blik for d en ne V irkning h ar m an haft, at m an i
B am berg i det 17. A arhundrede h ar opført das
G angolferthor udelukkende for i en Gade at danne
et saad an t H vilepunkt for Øjet. — Om K øb enh av ns
P orte er der sagt saa m eget, at der ikke skal siges
m ere; var det det eneste, der skaan selsløst og uden
P ietet var fjernet, saa fik m an vel slaa sig til Taals,
m en n aar m an ser dette U d v a lg af, hvad tyske
P ro vinsby er til T rods for, at N ivelleringsdjæ velen
ogsaa h ar h u seret der, en d nu har i Behold, saa
h arm es m an dobbelt over, h v o r sto r h an s M agt
og Indflydelse h ar væ ret her. F ra D on auw o rth
findes tre A fbildninger af et af M urtaarnene, »Far-
vertaarnet«, der v ist n ok er bygget for at forsvare
den P ortaab ning , som Byens F arvere h ar b en y ttet
for at komm e til deres Skylleplads, m en som nu
selvsagt ikke h ar anden B etydning end den ren t
æ stetiske. D ette T aarn m inder om et, der for m in
dre end 30 A ar siden stod m ellem D osseringen og
R yesgade ude ved Ø sterbro, og hvis B estemm else
var at væ re V agttaarn for B legdamm ene. D et er
forsvundet, uden at en S temm e m ed nogen Væ gt
h ar løftet sig for dets Bevarelse, og det kunde dog
v ist m ed ringe B ekostning og stor V irkning have
væ ret føjet ind i et G adeanlæ g eventuelt m ed en
Sm ule G ræ splæ ne om kring.
D er er en d nu i K øbenhavn sæ rlig nede om
kring S lotsholm en gam le borgerlige H u se, som
daarlig kan undvæ res. D et sam m e gæ lder enkelte
H use paa K øbm agergade (f. Eks. P ostv æ sen ets E j
endom paa H jø rn et af L øvstræ de) og i gi. F rede-
riksborggade. N u d a d e n iv isse H enseender fortjenst
fulde »Om bygning af gam le Bydele« begynder at
tage Fart, var det ikke af V ejen, om m an saa sig
lidt for, inden m an satte Hakke og K oben i Gang.
G amm el M aling og gamm elt Snavs dæ kker ofte
glem te Skønheder, hvis skø nsom m e F rem dragelse
m aaske kunde give Im pulser ved den f o r s t a n
d ig e Ø g e ls e af det lidt, som er tilbage af »den
skø nn e danske By« K øbenhavn.
a
. B.
Ethvert Medlem kan skaffe ét nyt Medlem!
Indm eldelser modt. paa Foreningens Kontor, Aaboulevard 5, aabent 9-11 Fm. (Tlf. Nora 1362)
A a rsk o n tin g e n t 4 K r.
N y tiltrædende M edlemmer erholder, saa læ nge det m eget begrænsede Restoplag
strækker til,
g ra tis
Billedværket
GRAVMINDER FRA KJØBENHAVN OG FREDERIKSBERG.
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
RED IGERET A F OTTO A SMU SSEN
TRYKT HOS N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
100