udtaltes, at ingen uden de kongelige maatte ride eller
køre paa Volden, og at de højeststaaende militære ind
til Oberster, disse medregnede, samt Ingeniør- og Forti
fikationsbetjente maatte færdes der tilfods. 1788 til
lades det Artilleriofficerer at gaa paa Volden.
Desuden var Portene lukkede om Natten, og endog
Posten fik ikke Lov til at komme ind, førend Opluk
ningstiden indtraf. Yderligere blev der den 3. Juni 1667
udskrevet Skat til Voldenes Forbedring1). Ordenen var
dog ikke bedre, end at der endnu 1776 maatte udstedes
Befaling til, at løsgaaende Kreaturer skulde optages.
Voldene havde dog, ogsaa før den Tid, ikke hen
ligget ubevogtede. Allerede 1567 tales der om Vægtere,
som skulde antages til at bevogte Voldene. 1620 siges,
at der paa disse holdtes hver Nat 4 og hver Dag lige
ledes 4 Vægtere, og 1627, at der hver Dag og Nat var
12 Vægtere, som brugtes i samme Øjemed. Efter 1660
synes Bevogtningen ganske betroet til Soldater af Bor
gerskabet og af Garnisonen, de sidste ved Krudttaarnene.
Det krigerske Udseende, som Voldene saaledes
havde, især ved Opstillingen af skudfærdige Kanoner,
vedligeholdt sig til henimod Slutningen af det 18. Aar-
hundrede. Efterhaanden som Tiden gik, forandrede For
holdene sig. Det blev tilladt almindelige civile Personer
at spasere, men ikke at køre og ride, paa Volden, og
der blev bygget Konsumtionsbetjenthuse ved Møllerne,
som da fandtes omtrent paa alle Bastioner. 1781 næv
nes, at, da Affutagerne raadnede ved at henstaa util-
dækkede, blev de tagne bort, og Kanonerne lagte ned
paa Jorden paa Klodser.
Dette forhindrede dog ikke, at de ogsaa, om de end
var saaledes anbragte, kunde bruges til Salut. Det be*) D er gjord es ogsaa noget for at forb ed re deres Udseende.
1694
befaledes, at T ræ er fra K ronens Skove skulde afgives til K astellets
Beplantning.
Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København
191