195 / 646
Skydninger uden fjendtlige Formaal
i
og ved København
189
Det Krudt, der brugtes til Skytset paa Voldene,
havde man i Nærheden. Fra først af havde man Op
lag af Krudt i Portene. 1602—08 omtales et Regelværk
i Østerport, paa hvilket der skulde læggges Krudt.
1613—14 lavedes et Krudtkammer over Vesterport, og
1671 sagdes, at der var 2300 Ctn. Krudt lagret i de 2
Taarne i den gamle Nørreport. I det største af disse
var der 4 Lofter, der alle var belagte med Krudt.
Denne Anbringelse af Krudt i Portene viste sig dog
af flere Grunde mindre hensigtsmæssig. Vesterports
Krudttaarn blev noget ødelagt under Belejringen, saa
at man 1661 raadede til at rive det ned, og 1671 kla
gedes over, at Krudtet i Nørreport blev fordærvet af
Fugtighed, da Jorden, som fandtes omkring den, tilførte
Vand. 1700 blev derfor ogsaa det øverste af Nørreports
Krudttaarn revet ned.
Man besluttede sig da til at opføre Krudttaarne paa
forskellige Steder, deriblandt for en Del paa selve Vol
dene eller tæt ved disse. 1665 opmuredes et Krudttaarn
i Hahns Bastion; 1671 nævnes et Krudttaarn i Rosen-
krantz’ Bastion og et i Enhjørningens, 1684 i Panthers,
1691 i Kastellet; 1725 siges, at et Krudttaarn i Holcks
Bastion var blevet færdigt, og at et nyt blev bygget i
Gyldenløves; 1733 nævnes et Krudttaarn ved Østerport,
vistnok det samme, som 1743 nævnes soin værende i
Grønlands Bastion. 1735 befaledes nedbrudt et Krudt
taarn bag Christianshavns Kirke, det saakaldte Børne-
huskrudttaarn, der havde en ældre Oprindelse, og 1791
nævnes et Taarn paa Langelinie. Ikke nok med alle
disse, projecteredes der endnu flere. 1726 foresloges
der bygget et Krudttaarn i Schacks eller i Rysenstens
Bastion; men Kongen vilde ej godkende de t1). Alt dette
9 Fra Langebro at regne v a r paa K øbenhavnssiden a lt paa
C hristian Vs Tid R ysenstens den 1., Holcks den 2., G yldenløves
den 3., Schacks den 4. (udfor Set. Pederstræde), Hahns den fi. Bastion