198 / 646
1 9 2
Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København
stemtes saaledes 1805, at de, naar de skulde bruges
hertil, skulde anbringes med Mundingen saa bøjt, at
Skuddet kunde gaa over Brystværnet, og at Bunden
skulde graves ned og en Klods anbringes bag hver af
Tapperne.
Ret ofte forefaldt der i de gamle Tider Lejligheder,
ved hvilke Kanonerne paa Voldene brugtes til Salut.
Som oftest skulde deres Skud være et Udtryk for Glæde,
stundom, men sjældent, ogsaa for Sorg, i Modsætning
til, at de i krigerske Tider var Fortolkere af Fjendskab
og Had.
Det var saaledes alt fra gammel Tid Skik, at der
hver Nytaarsdags Morgen blev skudt fra Voldene. Dette
vedvarede til den 25. Aug. 1764, da det befaledes, at
denne Skydning skulde ophøre for Fremtiden. Ligeledes
blev der skudt paa de kongelige Personers Fødselsdage
omtrent til 1795.
Fra først af synes det derhos at have været sæd
vanligt, at der saluteredes, naar kongelige Personer rej
ste ind i eller ud af Byen, dog ikke fra hele Volden,
men kun fra de Porte og disse nærmest liggende Ba
stioner, hvor Ind- eller Udrejsen foregik.
Den 13. Marts 1610 blev der saaledes saluteret fra
Vester Runddel, da Kongen ledsagede sin Moder ind i
Byen, og den 27. Marts, da han ledsagede hende ud.
Ligeledes blev der saluteret fra samme Sted i Maj og
Jun i i lignende Anledning. Disse Skydninger findes da
kaldte Æ r e s s k ud.
Den 15. Septbr. 1660, da Dronning Christina (af
Sverig) drog ind i Staden, blev der fyret
6
skarpe Skud
fra den gamle Nørreport og den tilstødende Bastion.
Tilsvarende blev der fyret
6
Skud fra de samme Steder
og fra Ny Nørreports Bastion den 17. Septbr. 1660, da
Kongen og Dronning Christina drog til Frederiksborg.
Et ejendommeligt Tilfælde indtraf den 13. Septbr.