194 / 646
om København bestykkede med Søetatens Kanoner og
Rapperter.
Megen Omhu blev dog ikke dette Skyts til Del.
Der klagedes 1671 over, at der i 7 Aar intet var gjort
ved Artilleriet paa Københavns Volde, og en lignende
Klage fremkom 1694.
Kanonerne henstod som oftest skarpladte. Dette
fremgaar af adskillige Beretninger. Der sagdes saaledes
1694, at nogle Stykker baade paa Københavns og Chri-
stianshavns Volde havde henstaaet flere Aar uden sær
lig Omsorg, hvorfor man androg om, at Kugler og
Krudt maatte blive tagne ud af dem og Kanonerne der-
paa ladte paany. Det berettes ogsaa, at ved en Salut
den 17. Juli 1675 i Anledning af Dronningens Afrejse
sprang en Jærnkanon paa Gyldenløves Bastion1) og
kvæstede en Løjtnant og 2 Konstabler, og at man an
tog, at der ikke var sat Forladning for Krudtet tilstræk
kelig tæt ved Kuglen. I Vinteren 1716 stod Kanonerne
skarpladte, saa længe Frosten varede.
Naar det kunde lade sig gøre, at der i det mindste
ved det første Skud fyredes skarpt, uden at det voldte
Skade, beroede det aabenbart paa den ringe Bebyggelse,
som de fleste Steder fandtes uden for Voldene. Det
siges udtrykkelig 1620, at der paa adskillige Steder fra
Vesterport til Østerport fandtes øde Jorder og ubebyggede
Pladser uden for Haver langs med Volden, og at der
til hine henførtes meget Affald og Urenlighed, ligesom
iøvrigt ogsaa selve Voldene ofte benyttedes til det samme.
Den 4. Jun i 1661 forordnedes, at al Jord mellem Søerne
og Voldene skulde være ubebygget, og da der endnu
derefter fandtes nogle Huse, befaledes de den 30. Marts
1672 nedbrudte, og den første Forordning stod ved
Magt hovedsagelig til 1798.
0 G yldenløves Bastion v a r den, der laa næ rm est ved V esterport,
ud fo r Farvergade.
188
Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København