Previous Page  191 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 191 / 646 Next Page
Page Background

Grundtvig paa Store Tuborg

185

Grundtvigs Bibliothek blev bortsolgt ved offentlig Auk­

tion i September 1873, og efter Kataloget skulde der

bortsælges 9853 Nummere, deraf 890 af Grundtvigs egne

Skrifter. Det var jo en Bogsamling, som maa have fyldt

en Del, selv paa St. Tuborg, hvor der var meget god

Plads.

Ret længe efter Grundtvigs Død blev Ejendommen

ikke i hans Enkes Besiddelse. Hun solgte den godt et

Aars Tid efter. Det var Tietgen, som raadede hende til

at sælge. Han fortalte hende nemlig, at den frie Udsigt,

som den Gang fandtes hen over Strandmarkerne ned til

Sundet, snart vilde forsvinde, idet Aktieselskabet Tuborg

Fabrikker vilde opføre Fabriksbygninger ligeoverfor St.

Tuborg. Hun solgte derfor Ejendommen; Skødet er ting­

læst den 22. December 1873.

Fra Ejendommen var i 1870 bortsolgt 665 □ Alen

Jord, som blev henlagt til Ejendommen »Vennersminde«.

Det tilbageblevne store Areal paa 29,398 □ Alen solg­

tes til Konsul Johan Hansen d. ældre for 22,000 Rdlr.

I Skødet bemærkes, at Sælgerinden er berettiget til at

borttage den udenfor Havedøren værende Veranda. Paa

Lindbergs Model ses Verandaen tydelig ved Husets nor­

dre Gavl. Som Vitterlighedsvidner har Udskrivningschef

A. J. Skibsted og Folketingsmand N. J. Termansen paa­

tegnet Aktstykket.

Det store Træ paa Højen i Haven staar nu uden­

for Tuborg ,Have paa Trekanten mellem Tuborgvej,

Svanemøllevej og Forlængelsen af Johannevej. Af Kø­

benhavns Magistrat er denne Trekant 1916 bleven solgt

til Bebyggelse, men med den Betingelse, at der paa Ejen­

dommen tinglæses Servitut om, »at det paa Grundens

nordøstre Hjørne staaende store Elmetræ bevares«. Det

var et af de største Træer i Grundtvigs Have, og det er

altsaa nu blevet fredlyst. Af Havens andre Træer var

et, som ogsaa ses paa Lindbergs Model, ejendommeligt.