260 / 646
dret Jyde. Denne Paastand maatte opgives, da hans
Fæstebrev blev fremlagt og det deraf kunde ses, han
var født i Kallundborg. Men ogsaa i dette Tilfælde var
han en frifødt Mand og ingen vorned Bonde. Dernæst
havde han i en lang Aarrække tjent som Soldat. Dette
var i og for sig ikke nok til at gøre ham vornedfri;
men kunde det bevises, at han havde tjent under Kø
benhavns Belejring, eller at han havde været Fændrik
eller Kornet, var Sagen i Orden, og Amtsforvalteren
søgte derfor at gøre det mest mulige ud af Anders Bød
kers Soldatertjeneste. Joen flansen i Vridsløselille for
klarede, at ungefær et Aars Tid efter Københavns Be
lejring blev han og Anders Bødker udskrevet til Sol
dater og arbejdede sammen i Citadellet i København i
2 Aar; det tredie Aar derefter kom Anders Bødker til
Nyborg at arbejde, medens Vidnet kom løs fra Kom
pagniet og derefter ikke saa noget til Anders Bødker,
førend paa de Tider, den seneste skaanske Krig varede,
da Vidnet saa ham paa Mønsterpladsen ved Møllekroet
paa Herstedøster Mark, hvor han da kommanderede
som Korporal over de Bønder, som daværende Herreds
foged i Smørum Herred Frederik Eisenberg var Kaptejn
over. Ogsaa andre Vidner vidste, at Anders Bødker
havde været med som Soldat, da de gravede uden for
Københavns Vesterport straks efter Belejringen. I Sag
førerens Fremstilling bliver det til, at Anders Bødker
har vist sig som »en brav og kæk Soldat«, der ej blot
havde »staaet og tjent for en gemen Krigsmand i den
svenske, men saa mange Aar derefter udi den danske
Krig og Fejde paa Skaane var forfremmet og ophøjet
at betjene Korporals Charge, ja at have været med at
fortificere den kgl. Residence København, Citadellet og
Nyborg Slot«. Og han henviser derfor til Forordningen
af 10. Aug. 1658 om dem, som havde holdt sig mande
lig udi den da store paatrængende Nød og Fare og
2 5 4 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh.