265 / 646
Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh. 2 5 9
til at kunne gøre Bondearbejde, siger Hospitalsforstan
deren, og selv om han tidligere kan have været noget
tunghør, har han dog nu i saa Maade ingen Mangel!
Lidt Penge til at sætte paa Gaarden maa han ogsaa
nok have; thi han er nu en Karl paa 40 Aar og har i
mange Aar tjent ved Bondearbejde.
Efter at have modtaget disse Oplysninger indstil
lede Direktionen til Kongen, »at Supplikanten Jens An
dersen, som højlig til en Gaards Antagelse paa Hospi
talets Gods i Mørkhøj By behøves, andre Modvillige
paa Godset til Eksempel, for hans Undvigelse fra samme
Gaard med Straf maa anses«.
Videre kendes ikke til Jens Andersens Skæbne.
Formodentlig er han endt paa Bremerholm.
Fn lignende Dom fældede Birkefoged Hans Reigel-
sen i 1707 over to Bøndersønner, som var fødte paa
en Hospitalet tilhørende Gaard i Stenlille. Deres Fader
mødte for dem og forklarede, at han var en indfødt
jydsk Mand og derfor formodede, at ogsaa hans Sønner
var vornedfrie. Men Dommen lød paa, at da ingen af
Sønnerne, af hvilke den ene var 21, den anden 19 Aar
gammel, havde læstet Hus eller Gaard, skulde de, efter
Reskriptet til Otto Krabbe, pleje Vornedpligt til Hospi
talets Gods og der antage Gaard og Hus eller forrette
anden Tjeneste, som dem af Forstanderen blev anvist.
— Ikke bedre gik det i 1710 to unge Karle, som for
mente sig fri, fordi deres Fader tjente hos Præsten i
Gentofte. Men uheldigvis for dem kunde det bevises,
at deres Forældre for 20 Aar siden, da Sønnerne blev
født, havde boet, om end kun for en kort Tid, i et
Hospitalet tilhørende Hus i Mørkhøj.
Kunde Hospitalsforstanderen ikke selv holde Rede
paa de Vornede, som gav sig i Tjeneste uden for God
set, var der altid tjenstvillige Sjæle, som ikke betænkte
sig paa i slige Tilfælde at spille Angiver. Saaledes frem
17*