Previous Page  264 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 264 / 646 Next Page
Page Background

blev jeg sat i Slutteriet paa Vand og Brød udi 3 Uger, og der­

fra siden udtagen og ført bunden bort til Mørkhøj, og slap

m ig der lø s paa et Sted, hvor ej nogen U nd erholdning var,

og der skulde jeg b live eller og de vild e sæ tte m ig paa Bre-

m erholm , og dertil kunde de vel faa Lejlighed, saasom de vel

vidste, at Hunger maatte drive m ig til at gaa derfra; og at

tage en øde Gaard an var mig for mægtig, thi jeg m angler det

forn em ste, som er F orstand , Gud bedre m ig saa sandt! D er­

over blev jeg kasseret fra L and-M ilitien . Middel har jeg ej

h eller, og Styrke til Arbejdet ved en Bondegaard er alt fra

gaaet mig, hvorover jeg ikke tør tage mig nogen Gaard an.

om den endskøn t havde sin fulde B esæ tning efter F orordn in ­

gen. Nu ved jeg ikke hvor snart de vil sæ tte m ig paa Bre-

m erh o lm , indflyer derfor allerunderdan igst til Eders kongl.

Majst. om naadig B eskæ rm else im od saadan haard Medfart,

og at det allernaadigst maatte tillad es m ig at være og tjene

m it Brød paa Eders Majts. Gods den korte Tid jeg endnu har

at leve udi. Hvilken store Naade den naadefulde Gud med

Lykke og Sejr visseligen belønner, hvorom inderlig sukker

Kiøbenhavn

Eders Kongl. Majts.

d. 30. April A° 1707.

allerunderdanigste tro Undersaat

J e n s A n d e r s e n .

Regeringskollegiet sendte denne Klage til Hospitals­

direktionen, som paa dette Tidspunkt bestod af Biskop

Henrik Bornemann, Borgmester Ole Rømer, Borgmester

Andreas Jacobsen og Magister Frants Thestrup. Disse

fire Herrer lod Klagen gaa videre til Hospitalsforstan­

deren, og det var jo ikke vanskeligt for ham at vise,

at han overalt var gaaet frem efter Loven og med Ho­

spitalets Interesse for Øje: Der stod i Punk t 8 i hans

Instruktion, at dersom nogen af Hospitalets Vornede

befandtes at tjene paa andet Gods, skulde han enten i

Mindelighed eller ved Dom lade dem dele til Stavns

samt kræve Husbondhold af dem. At han satte Jens

Andersen i Slutteriet var begrundet i, at denne »søgte

Lejlighed at ville undvige«; men det er ikke rigtigt, at

han sad der paa Vand og Brød, ej heller var han med

Fængselsjern bebyrdet. Han har ogsaa Forstand nok

2 5 8 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarb.