Previous Page  269 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 269 / 646 Next Page
Page Background

Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh. 2 6 3

En tilsvarende Liste over de Vornede i Roskilde

Amt blev samtidig fremlagt paa Ramsø-Tune Herreders

Ting. Den omfattede 90 Personer, af hvilke 7 i Mel­

lemtiden var bortrømte, 8 døde og 1 havde købt sig fri.

24 af dem var eller havde været Soldater, og de havde

klaret sig nok saa godt i Tjenesten, som deres Kolleger

fra Københavns Amt, idet en af dem var bleven Under­

officer i Holsten, en anden Korporal ved Landmilitsen.

Tre af Soldaterne var døde i Tjenesten, og en faar Ved­

tegningen: vides ikke hvor er. To af dem havde tjent

paa Flaaden. 13 Vornede havde fæstet Hus eller Gaard

paa Godset, 3 uden for Godset. 15 var Tjenestekarle

og 12 hjemme hos Forældrene, en var Krøbling, en

anden en Stakkel, der tiggede sit Brød. Tre var med

Urette bleren optagne paa Listen i 1709. Det bemær­

kes nu i 1715, at af dem var en født paa Ryttergodset,

en anden i København, den tredie paa Doctor Masii

Gods.1)

Efter at disse Lister saaledes var bragte i Orden,

kunde Hospitalsforstanderen atter med Kraft tage fat

paa at drive de Vornede hjem, saa vidt de kunde fin­

des. En boede i et Hus i Farum paa afgangne Krigs­

kommissær Rostgaards Gods; han nægtede ikke, at han

var Hospitalets Vorned, men bad for sig, da han var

for fattig til at antage en Gaard. Det hjalp dog ikke;

han blev dømt til at pleje Vornedpligt paa Hospitalets

Grund med alt hvad han ejede og havde. — Mindre

føjelig var en anden Vorned, der opholdt sig hos sin

Broder i Smørumovre. Han var indstævnet baade til

at fyldestgøre sin Vordnedpligt og til at lide Straf for

Opsætsighed, og Hospitalsforstanderen erhvervede to

Domme over ham; men Karlen kom ikke til Stede.

9 Hofpræsten Dr. Masius (t

1709)

ejede store Godser paa

Sælland.