276 / 646
2 7 0 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh.
lukkende af militære Grunde, blev den snart benyttet
af Godsejerne til at skaffe sig Arbejdskraft, og Regerin
gen gik her troligt Godsejernes Ærende. Allerede i For
ordningen om Stavnsbaandet d. 4. Febr. 1733 hedder
det, at Kongen har set sig nødsaget til nogenledes at
indskrænke Bønderkarlenes Frihed, »efterdi Vi ugerne
maa se og fornemme, at de saadan Frihed misbruge,
idet de lade Agerdyrkelsen fare og størstedels sig af
Landet har forføjet og endnu dagligen derfra undvige«.
Derfor skal nu enhver
Karl, somudenHusbondens
Tilladelse flytter fra et Sted til et andet, første Gang
straffes med Fængsel paa Vand og Brød, anden Gang
med nogle Aars Arbejde i Jern paa Bremerholm, —
netop den samme Behandling, man i lignende Tilfælde
havde ladet de gamle Vornede blive til Del.1) Og da
det i 1739 blev slaaet fast, at den hjempermitterede
Soldat var pligtig at antage Gaard paa det Gods, hvor
fra han var udskrevet, var Vornedskabet genindført un
der et nyt Navn.
Bøndernes Tjeneste ved Land-Militsen var i og for
sig ikke særlig besværlig.
De stod nok i Rullen i
mange Aar, men de militære Øvelser bestod mest i et
Par Timers Eksercits om Søndagene. Denne Ordning
var bekvem for Husbonden, der saaledes ikke mistede
noget af de søgne Dages Arbejdskraft, m en .d e n pas
sede ikke Præsterne, der saa Kirkegangen forsømmes.
I 1739 modtog derfor VartovHospitals
Forstander,
ligesom andre Godsejere, et Forslag til Erklæring,
hvori det hedder, at »General-Kirkeinspektions - Kolle
gium i Anledning af adskillige Bispers og andre retsin
dige Gejstliges indkomne mange og ynkelige Klager
over den just paa Søndagene og ej paa nogen anden
Dag anordnede Eksercering ved Landmilitien, haver
*) Saaledes Jens Andersen i Mørkhøj, se foran S. 255— 59.